Odense Tekniske Skole gennem 75 Aar
Den 19. November 1844-1894-1919
År: 1919
Forlag: Fyens Stiftbogtrykkeri(Dreyer)
Sted: Odense
Sider: 107
UDK: 6(0712)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
GENNEM FEM OG HALVFJERDS AAR
11
Ved hvert Skoleaars Slutning afholdtes i Forbindelse med
Generalforsamlingen en offentlig Udstilling af Elevarbejderne fra
den forløbne Vinter. Et Forsøg, som i 1848 gjordes paa gennem
Præmiering af enkelte, særlig gode Præstationer at opmuntre de
unge til at søge Skolen, maatte opgives paa Grund af Penge-
mangel.
Skolen kæmpede hele Tiden med økonomiske Vanskeligheder.
Medlemsbidragene, der det første Aar beløb sig til 123 Rdl. 3 Mk.
(hvoraf 26 Rdl. een Gang for alle) aftog jævnt til 31 Rdl. i 1859,
naar undtages 1850 og de nærmest følgende Par Aar, da den oven-
for omtalte Henvendelse til Lavene synes for en Tid at have vakt
den henslumrende Interesse til Live paa ny. Eleverne betalte for
hver Aften 2 Sk., hvilket indbragte en aarlig Sum af i Reglen
mellem 60 og 80 Rdl. Havde de nævnte to Indtægtskilder været
de eneste for Skolen, vilde den ikke have kunnet bestaa længe;
thi hver af Skolens to Lærere lønnedes nemlig med 2 Rdl. om
Ugen eller tilsammen c. 70 Rdl. for Vinteren — denne Løn for-
højedes endda i 1848 for Arkitekt Hansens Vedkommende og i
1851 ogsaa for Fabers til 50 Rdl. —, og Udgiften til Lokale an-
drog i Reglen 40 Rdl.
Men Skolens trofaste Støtte var Fyns Stifts patriotiske
Selskab, der fra 1847 gav et aarligt Tilskud af 60 Rdl., som i
1850 og 1851 forhøjedes til henholdsvis 100 og 90 Rdl., for at
Skolen dermed kunde dække sin Underbalance. I 1854 giver Sel-
skabet 130 Rdl., hvert af de to følgende Aar 100 Rdl., og de to
atter følgende (1857—59) 120. Forholdet er i Virkeligheden stadig
dette, at Skolen ved hvert Aars Slutning har paadraget sig en
Gæld, »som der kun ved Goddædighed fra patriotisk Selskab er
Udsigt til at faa dækket, da Contingenterne, som stadig formind-
skes, dertil ere utilstrækkelige«, og at Selskabet derefter ansætter
sit Tilskud saaledes, at Skolen atter kan klare sine Forpligtelser.
Fyns Stifts Kommunefond gav efter gentagne Ansøgninger
18 Rdl. aarlig i 3 Aar (1847—50), og Odense Amts Skoleraad 150
Rdl. i 1858.
Til Oplysning om Skolens aarlige Indtægter og Udgifter i
denne Periode hidsættes Regnskabet for Aaret 1847—48, der i
flere Henseender kan betegnes som et Normalaar.