Odense Tekniske Skole gennem 75 Aar
Den 19. November 1844-1894-1919
År: 1919
Forlag: Fyens Stiftbogtrykkeri(Dreyer)
Sted: Odense
Sider: 107
UDK: 6(0712)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
18
ODENSE TEKNISKE SKOLE
at bestaa kort Tid i Forvejen. Da det nu var Hensigten i den
udvidede tekniske Skole ligesom at genoptage og fortsætte Søn-
dagsskolens Virksomhed ved paa Læseplanen ogsaa at optage de
elementære Skolefag, mente man at kunne ansøge patriotisk Sel-
skab om et saa stort aarligt Bidrag, som Søndagsskolen og den
ældre tekniske Skole havde modtaget tilsammen.
Men patriotisk Selskab synes imidlertid ikke at have været
fuldt ud tilfreds med den Maade, hvorpaa Bestyrelsen for den paa-
tænkte tekniske Aftenskole var sammensat; i hvert Fald betragtede
denne Bestyrelse Forhandlingerne paa Selskabets Generalforsam-
ling i Marts 1859 som et Mistillidsvotum og sendte den 7de April
s. A. følgende Skrivelse til den nyoprettede Industriforening:
Da Industriforeningen nu tæller et stort Antal Medlemmer,
og et af dens Formaal er at virke for tekniske Skoler her i Stiftet,
tro vi at fremme en god Sag ved at udbede os, at den ærede
Bestyrelse for Industriforeningen vilde virke med de Kræfter, der
for Tiden staa til dens Raadighed til Udvidelsen af den hidtil be-
staaende tekniske Skole ved at vælge 3 Medlemmer til en Bestyrelse
for samme, som da træde sammen med 3 Medlemmer af den nu-
værende Bestyrelse og Kassereren.
Odense den 7ende April 1859.
H. M. Assam. R. Løngreen. H. P. Erichsen.
H. Gredsted. F. W. Johnsen, Westerboe.
f. t. Formand.
I Henhold til denne Skrivelse udnævnte Industriforeningens
Bestyrelse Klokker Jensen, Grosserer W. Petersen og Redak-
tør Tauber til at forhandle med de tre af Skolens Bestyrelse
valgte Medlemmer: Skomagermester Gredsted, Adjunkt John-
sen og Pastor Westerboe. Da man i Mellemtiden havde erholdt
Underretning om, at Skoleraadet ikke alene vilde bidrage en større
Sum til Skolen end hidtil, men ogsaa vise sin Interesse for den
ved at sende et Medlem til Bestyrelsen, og da der tillige viste sig
Udsigt til, at Haandværkerforeningen vilde yde Bidrag til Skolen
mod at sende et Bestyrelsesmedlem, blev Resultatet af Forhand-
lingerne mellem ovennævnte to Udvalg, at man enedes om at lade
indkalde en ekstraordinær Generalforsamling af Selskabets Med-
lemmer for at forhandle om ny Love for Selskabet og vælge en