Odense Tekniske Skole gennem 75 Aar
Den 19. November 1844-1894-1919
År: 1919
Forlag: Fyens Stiftbogtrykkeri(Dreyer)
Sted: Odense
Sider: 107
UDK: 6(0712)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
GENNEM FEM OG HALVFJERDS AAR
27
klassen kun havde meget ringe Lyst til at deltage i Undervisnin-
gen i Dansk og Regning, saa at denne endog havde maattet op-
høre fra Midten af Februar; det vedtoges derfor at lade Klassen
faa Undervisning 4 Timer ugentlig i Perspektivtegning i Stedet
for. Af samme Grund erstattedes de to Timer Dansk i »Byg-
ningsklassen« af to Timers Undervisning i Naturlære af væsentlig
teknologisk Indhold; dette ændredes atter fra Nytaar 1861 derhen,
at der afholdtes Foredrag om naturvidenskabelige og tekniske Emner
for Eleverne i Bygningsklassen; disse Foredrag afholdtes senere
paa Industriforeningen, hvis Medlemmer da havde Adgang, og til
Tider, hvor i Reglen alle Skolens Elever kunde være til Stede;
til Foredragene kunde iøvrigt enhver, der løste Adgangskort, faa
Adgang. I 1871—72 afholdtes ingen Foredrag paa Grund af
Pengemangel (Foredragene betaltes med 4 Rdl. for hvert), og da
Dagskolen Aaret efter oprettedes, bortfaldt de helt. En stor Støtte
for denne Art Undervisning var det, at Skolen i 1862 havde er-
holdt en Samling fysiske Apparater som Gave fra »Selskabet for
Naturlærens Udbredelse«; selv havde den set sig i Stand til at
købe for 50 Rdl.
1861—62 oprettedes et Par Søndagsklasser, som vel i Begyn-
delsen var godt besøgt, men uden at Frekvensen blev ved at være
saa stor, at der deraf kunde udledes, at der i denne Retning var
tilstrækkelig Trang til Stede, saa at disse Klasser igen nedlagdes.
Endnu mindre Held havde man med en Plan om Oprettelsen
af en særlig Klasse for saadanne Haandværkere, der ikke bruger
Tegning, og hvori de for en meget moderat Betaling skulde kunne
erholde Undervisning i Dansk, Regning og Skrivning. Klassen
kom paa Grund af for ringe Tilslutning slet ikke i Stand (1869).
Da Elevantallet i 1865—66 steg til 115, blev det muligt at
dele »Bygningsklassen« i to Afdelinger: een for Murere og Ar-
bejdere i Træ og een for Metalarbejdere og Karetmagere, en Ord-
ning, hvortil der egentlig hele Tiden havde været Trang og især
siden 1864, da Malerklassen paa Grund af et for lille Elevantal
var blevet inddraget i Bygningsklassen. Malerklassen oprettedes
nu igen som en særlig Klasse. Samtidig ophørte Dansk og Reg-
ning at være obligatoriske Fag for alle skolesøgende Lærlinge, og
man nøjedes med at tilskynde de tegnende Elever til at søge Un-