Odense Tekniske Skole gennem 75 Aar
Den 19. November 1844-1894-1919
År: 1919
Forlag: Fyens Stiftbogtrykkeri(Dreyer)
Sted: Odense
Sider: 107
UDK: 6(0712)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
GENNEM FEM OG HALVFJERDS AAR
39
ste Undervisningsmidler og Antagelse af dygtige Lærerkræfter at
skaffe Eleverne en virkelig nyttig og tidssvarende Uddannelse.
Elever, der ønsker det, kan forberedes til Maskinisteksamen.
Skolen selv udsteder Afgangsbeviser for de Elever, der
har gennemgaaet et fuldstændigt Kursus i Bygnings- eller Maskin-
afdelingen, og enhver Elev kan ved Udgangen af Skolen erholde
et Vidnesbyrd angaaende Skolebesøg, aflagte Prøver m. m.
I 1880 forøgedes Dagskolens Virksomhed med en ny, selv-
stændig Afdeling: en Dekorationsklasse for Malere. Der
havde alt i flere Aar været en Trang til Stede i denne Retning,
som man dog ikke havde set sig i Stand til at afhjælpe, før Sko-
len var kommet til Ro i sin ny Bygning og nogenlunde kunde
overse, hvilke forøgede Udgifter den ved de ny Lokaler mulig-
gjorte udvidede og forbedrede Undervisning vilde medføre. Maler-
skolen har da ogsaa stedse kunnet glæde sig ved en Tilslutning,
der til sine Tider, særlig i de sidste Par Aar, har været saa stor,
at Pladsen i Tagetagen i de to af Skolens Fløje, der er indrettede
til dette Brug, kun til Nød har kunnet strække til: et Bevis paa,
at Undervisningen paa en heldig Maade er afpasset efter Elevernes
Behov og virkelig er til Nytte for den Stand, for hvis Skyld den
er sat i Gang. Der undervises i Frihaandstegning og Skygning
efter Gibs, særlig for saadanne Elever, der kommer fra Landet
og altsaa ikke har frekventeret Skolens Aftenklasser, endvidere i
Malning i Limfarve efter Gibs og større, malede Ornamenter, dels i
graat og dels i Farve, endvidere i Aaring, Marmorering, Aftrækning
og — for viderekomne — Tegning og Malning af Lofts- og Væg-
dekorationer med Detailler i fuld Størrelse, Ornamentkompositioner
og Studier efter Naturen. Eleverne frekventerer som Regel sam-
tidig Aftenskolen, særlig Klasserne for skygget Frihaandstegning
efter Klodser og Gibs eller Perspektivklassen.
For ogsaa at kunne udstrække Undervisningen til saadanne,
for hvem det var forbundet med Vanskeligheder at afse en læn-
gere Tid til Øvelser paa Skolen, indrettedes samtidig med den
egentlige Malerskole en Søndagsklasse for Malere med lig-
nende Undervisning fra Kl. 9—12 hver Søndag Formiddag. Da
det imidlertid snart viste sig, at der med en saa begrænset og
spredt Undervisningstid ikke lod sig opnaa de forønskede Resul-