no_________________Femte Foresasning.
rer bestemmes i kortelig agtes, at, dersom (Taf. VI. Fig. 3.) FG er en saadan
honzontale Ax.^^al Axel, som bar i D et Hiul AK, og t H ct andet HB,
hvilket sammested tog i en Trilling-Stok B, og der fandt Modstand
af Lasten; da er det klart, at Underlagene t F og G bleve trykte
d alene af begge Hjulenes KA , BH og af Axlens FG Tyngde,
nii’H endog af de i Ligevegt ftaaende Tyngder udi A og B. Man
bestemmer let, naar en as disse Tyngder er given, hvad den anden
bliver, nf det forhen sagte; men og ved al iagttage, at om Bevæ-
gelse ffulde ffee, ffede samme om den Linie AB, hvilken derfor bor
ausees som en Vegtstang, hvorover to Tyngder af vertikale og perpen-
dikulære Direktioner trykke imod hinanden, saa at derfor, naar den udi
A kaldes^, bliver den Da Hvile-Punktet er i C,
kom det derfor fuldkommen ud paa det samme, (om om det Punkt
C var belæsset med en Tyngde = A A. = A 4- A. — ♦
Videre er det Punkt C endnu deraf bekiendt, at da DH, AD
og HB ansees som givne, er AD : BH == DC : CH; eller
AD 4- BH : AD = DH : DC.
Da nu desuden, om L er Tyngdens Center af den hele Axel
og de paa den tyngende Hiul, man i L maa ligeledes betragte den
hele Tyngde af Axel og Hiul at være ophengt, saa sogcs til L og
C det fclle'S Tyngdes Center E ; i hvilket, om alle disse Tyngder
alle med hverandre ansees som nt være anlagte for at trykke paa Un-
derlagene i F og G, da forholder sig den Styrke, F maa anven-
de for at bære, til den, G maa anvende, i forkeert Forhold af
FE ril EG. §. 66.
§. 141.