Forelæsninger over Statik og Hydrodynamik
med Maskin-Væsenets Theorier som den anden Deel af Forelæsningerne over Mekaniken. Del 2

Om Ariernes Trykning. m §- I4l> * Saasremt man (Tas. VI. Fig. 7.) forestiller sig ved den Linie FG en Axel, understettet i F og G af tvende Underlag. Videre, som om denne Axel bar i L et Hiul, hvis Halv-Diame- ter var AL> Udi M et andet, hvis Halv-Diameter var MB, i Mz Let tredie, hvis Halv-Diameter var Mz C. Forestiller man sig videre en Kraft, som udi A maatte holde Ligevegt med tvende an- dre udi B og C paa fsr sagte Maade, da fslger; at en Deel af den maa staae i Ligevegt med B over den Vegtstang AB , og en anden Deel med den udi C over den Vegtsiang AC, til den føv* pc af disse Vcgtstænger er Hvile-Punktet I), til den sidste af dem derimod E. Ere de to Dele, i hvilke Tyngden eller Kraften i A ansees som at være deelt N og A, Tyngderne udi B 09 C der- imod B og C , da kommer alt ud paa det samme, som om der Punkt I) blev trykt af en Tyngde n A B, og det i lige- ledes af en Tyngde A -F C , hvis felles Tyngdes Center vi ville sætte at være udi FL Er desuden Tyngdens Center af hele Axlen og af de paa den hvilende Hiul udi I, da om igien imellem 1 og H seges det felles Tyngdes Center K, og i samme alle disse Tyng- der anfeeö som at være ophengte, da forholder sig Trykningen imod F til Trykningen imod G i forkecrt Forhold af 1?K til GK §. 66, imidlertid al begge Punkterne F eg G bære, font af sig selv let seer, den hele Sum af de i X anhengte Tyngder. §. 142. ' Dersom (Tas. VI. Fig. 6.) Axlen flaner vertikal, og hvi- ier med Tapper udi Panderne E og I?, imidlertid at Kræfter udikake. A oz