112 Femte Forelæsning.
A og C perpendikulcere paa AG og CH > staae i Ligevegt, og
trykke efter horizontale Direktioner imod hverandre, da er det klart,
at ligeledes Kræfternes Omveltning maatte skee, om Bevægelse ffee
skulde, omkring der Punkt D , hvilket da var at anfte som det
Tyngdes Center, i Henseende til hvilket at Punkterne E og F ble-
ve trykte af Summen af Kræfterne t A o# C, anlagte udi D. Thi
i denne Tilfælde trykker Tyngden af den hele Axel og af de paa den
Hvilende Tyngder efter vertikal Direktion ned imod F , som alene
maatte udstaae denne Pression af Tyngden, uden ar det ovcrste Punkt
E deraf havde noget at bære. Det Punkt D bestemmes ellers og
fom før i §. 141, deraf, at AGD og DCH ere ligedanneTriangler.
§-143.
Underlagenes Hvad vi forhen have sagt om Pressionerne paa Vegt-
stemmes na'ar flangernes Hvile - Pttnkter kan altid henseres til Axlemes
Kræfter'virke Pressioner af de Klafter / som holde hverandre Ligevegt,
dm stimme Og virfe over Vegtstlrnger af Hiulene^ som derfor maa hen-
seres enten til Vegtstanger af ferste eller til de af andet Slags,
eftersom Kræfterne enten virke paa imodsatte eller paa sam-
me Sider af Axlerne til.
Man kan i denne sidste Henseende agte, naar nemlig
Kræfterne virke efter imodsatte Direktioner (Tnf. VI.Fig.8.)
paa den samme Side afen Axel AB, fom ligger an i A
og L, at de da paa samme Maade yttre deres Trykning,
som over en Vegtstang af det andet Slags FDC, hvis Hvi-
le-Punkt var i C? og at samme Punkt blev trykt med For-
fliellen imellem begge Kræfterne udi D og F. Hvoraf
man