Sin underlagenes Trykning.
________________________________________111
man altid let bestemmer, hvad et hvert af Punkterne A og
B haver at udstaae. Thi kaldes Trykningen t C, r ; da
r c . »ti CA , c.CB //
bliver Den i B = c. og den t A = §- 66,
§. 144»
* De hidtil betragtede Tilfælde, da Axlen ansees som at bsi-^^samme,
ve trykt perpendikuläre ned paa sine Underlag af Kræfter, der virke Direktioner ti
efter Vertikalen, ere de, som komme oftest for, og tillige de sim-dogiverti-
pleste. Man kan foruden dem betragte en Mængde andre, som(aU ^lalttc
dog alle med hinanden kunde henseres til to Slags i Almindelig-
hed. i) Naar Kræfterne vel antages, som for, at virke i verti-
kale Planer perpendikulær paa det horizontale Plan, der gaaer saa-
ve! igiennem deres Direktioner, som igiennem Axlen, men enten en
af dem eller begge trekke i en anden Direktion over dette vertikale
Plan, end i Vertikalen selv. Eller og 2) naar Direktionen af
Kræfterne salder i et andet, end i det vertikale Plan, da Aplen et
alene trykkes imod Underlagene, men faaer tillige en glidende Be-
vægelse hen over Underlagene. Det ferste Tilfalde er det letteste,
og fortiener i sær at underssges.
Er da (Taf. VI. Fig. 9.) AB en Axel, som ligger an udi
A og B. Forestiller man sig det horizontale Plan, der gaaer igien-
uem Arlcn og KræslerneS Direktioner ved Planet af det Papir, heor-
paa Figuren er trokken ; videre to Kræfter i D og F saaledeS, at
Fo er vertikal, felgelig perpendikulær paa Planet af Figuren; at
ydermere Planet DK GI er vertikal, folgelig ligeledes perpendikulär
paa Planet af Figuren, og at t dette Plan en Kraft fom DG trek-
m ker