Forelæsninger over Statik og Hydrodynamik
med Maskin-Væsenets Theorier som den anden Deel af Forelæsningerne over Mekaniken. Del 2

Forfatter: Jens Kraft

År: 1764

UDK: 531.o Kra Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000164

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1126 Forrige Næste
148_____________Syvende Forelæsning. ret Linie ont den givne Land-Strekning det tillader. I jo flere der kan ffee, desto mageligere er det altid og desto bedre. Den ene Lober m kan alkid strax ffcues fast; den anden n derimod lader man synke eller stige saa længe til paa det rectificerte Vatterpas Loddet med Snoren falder over Perpendiklen FL. Siden flaaeö i den Distance nq af Vatterpassets Længde den anden Stok ind i q» Ls- beren n lader man staae »forrykket, og bevæger Lsberen q faa læn- ge, indtil at Vatterpasset staaer igien horizontal. Paa samme Maa- de fares fort fra q til c, da man igien i c betiener sig af Stokken som fsr stod udi />. 194- Er den givne Plads eller Land-Strekning af den Belassen« hed, som AoNHF, at man tidt maa sætte Vatterpasset ud af sin Linie, hoiere nemlig og lavere; da trekker man ferst, faa længe man kan, i et fort den Linie BC over de Skilninger i a, b, c. paa den i §. 19Z forklarte Maade^ og maaler meget nsie med Maale- Slokken den Linie Cn, eller JnstrurnentetS Hoide i n over Hori- zonten. Forffiellen imellem Cn og BA, fom vi ville antage var 3 6" er, hvad Grunden er hsiere in, <mt> i A over Horizonral- Linien. Desuagtet om Vand - Maalningen gaaer videre fort hen over zzNH, gier man vel i, at vedligeholde Tomme-Stokkens Hoi- de i A indtil L, fom vi ville sætte var 5 7" 3 efter Tolvtom- me Maal, Stiger derpaa Grunden omkring ved n op efter N, da igientages vel aldeles, som for, den forrige Maalning fra n til H immer over den rette Linie DG, men da Grunden sættes at stige, løftes Vatterpasset efter Omstændighederne op paa Maale Stokken fra C til