148_____________Syvende Forelæsning.
ret Linie ont den givne Land-Strekning det tillader. I jo flere
der kan ffee, desto mageligere er det altid og desto bedre. Den ene
Lober m kan alkid strax ffcues fast; den anden n derimod lader man
synke eller stige saa længe til paa det rectificerte Vatterpas Loddet
med Snoren falder over Perpendiklen FL. Siden flaaeö i den
Distance nq af Vatterpassets Længde den anden Stok ind i q» Ls-
beren n lader man staae »forrykket, og bevæger Lsberen q faa læn-
ge, indtil at Vatterpasset staaer igien horizontal. Paa samme Maa-
de fares fort fra q til c, da man igien i c betiener sig af Stokken
som fsr stod udi />.
194-
Er den givne Plads eller Land-Strekning af den Belassen«
hed, som AoNHF, at man tidt maa sætte Vatterpasset ud af sin
Linie, hoiere nemlig og lavere; da trekker man ferst, faa længe man
kan, i et fort den Linie BC over de Skilninger i a, b, c. paa
den i §. 19Z forklarte Maade^ og maaler meget nsie med Maale-
Slokken den Linie Cn, eller JnstrurnentetS Hoide i n over Hori-
zonten. Forffiellen imellem Cn og BA, fom vi ville antage var
3 6" er, hvad Grunden er hsiere in, <mt> i A over Horizonral-
Linien. Desuagtet om Vand - Maalningen gaaer videre fort hen
over zzNH, gier man vel i, at vedligeholde Tomme-Stokkens Hoi-
de i A indtil L, fom vi ville sætte var 5 7" 3 efter Tolvtom-
me Maal, Stiger derpaa Grunden omkring ved n op efter N, da
igientages vel aldeles, som for, den forrige Maalning fra n til H
immer over den rette Linie DG, men da Grunden sættes at stige,
løftes Vatterpasset efter Omstændighederne op paa Maale Stokken fra
C til