Forelæsninger over Statik og Hydrodynamik
med Maskin-Væsenets Theorier som den anden Deel af Forelæsningerne over Mekaniken. Del 2

Om Vand-Maalningen. 149 C til D. Vi ville her antage CI) V --- s'", saa den hele For- heining i G over A blev 6' 7 11 . Antager man fremdeles, at Grunden fra 11 til F ligger la- vere, end fra H igiennem N til n, da giores dog Maalningen fra H til F i £, / og m fuldkommen som for, andet, end at i H Vatterpasset synkes fra Gr til H, og GH neie maales, vi ville fælle GH= 1 o\ Videre maales Hsiden wV i den sidste Stil- Ning F : vi antage mF= i' Saa bliver den hele Stikning fra A til G 2= 6' 7" 11". Det hele Fald derimod fra G til F z= 2 6 ". Altsaa bliver, hvad F ligger hoiere end A, ____ II u 4 i II . Dersom Grunden udfordrer, at man tidt falder og stiger, sira- ledes, som her udforlig er bleven forklart; da gior man best i, at betegne alle de Herder med -s-, om hvilke man stiger, og derimod alle med —, om hvilke man igien falder, for tilsidst at trekke alle — fra alle -p« Forskielleu viser, hvad man vcd Enden af Maalningen er meer steget op over, eller faldet ned under Horizon- ten , end man var over eller under t>cu i Begyndelsen as denne Maalning. §. 195* Efter at have givet dette Begreb om Maaden, at giere Vand- ^nPiE- maalningen paa korte Distancer, thi pan lange er dette Slags Af- lange Distancer vejninger, font fer sagt, alt for meisom; have vi sat os i iDtand rit, saa meget desto bedre at forstaae, hvorledes man ber bære sig ad, for med et at kunde rage den vertikale Fortie! paa store Distancer. T 3 Iblanr