Forelæsninger over Statik og Hydrodynamik
med Maskin-Væsenets Theorier som den anden Deel af Forelæsningerne over Mekaniken. Del 2

Forfatter: Jens Kraft

År: 1764

UDK: 531.o Kra Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000164

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1126 Forrige Næste
 rz6 Syvende Forelcrsning. 2 OO. Saafremt nu, at man , i Steden for Quadranten, gier sam- me Anmcrknrnger over den Prcardffe Vand-Vegt; da seer man let, ar om den ferst hcnger i den foromtalte Stikning, Tas. IX. Fig. i. No. i., saa Heste-Haaret med Loddet falder fra A over Centret af Solv - Pladen, i hvilken Skilning HG eller og Axlen antages at være horizontal, og man derpaa loser Haaret af i A, og kleber det, som fer §.199, an, enten i eller, hvilket er det samme, strap oven for Centret af Sslv-Pladen B, da om Vegten vendes om saaledes, at Filamenterne endnu staae paa det samme Punkt af Objectet uforan- dret, og Loddet c tillige falder over A, er Instrumenter rigtigt, uden Afvigning; og man kan sikkert flutte, at Sigte Linien igienncm Kik- kerten staaer perpendikulær paa den Linie, som ganer fra A ned igienncm Centret af Selv-Pladen i B. Saafremt derfor, efter at alt er grort i denne Vand-Vegt paa den nylig omtalte Maäde, uagter ar Kikkerten viser rigtig det ftiiime Object i Filamenterne, til Tegn, at Axlen er ei forandrer; Hsste-Haaret med Loddet dog ei gaaer igiennem det Punkt A, men falder paa Siden af samme, da er Vegren unegtelig urigtig. For at rette samme, kunde man noie iagttage, hvad Punkt i Cirk- len Heste-Haaret ffier af uden for Centret, og dele Buen derfta indril, hvor Heste-Haaret forst ffar, i to lige Dele, og derefter forandre Cen- tret. Men da dertil behoves en heel Forandring, gier man bedre i at merke dette Punkt noie paa Sslv-Pladen, som den ligger, og derpaa ffrue Filamenterne, naar Heste-Haaret ophengt i A overffier derre Punkt, saa længe, indtil det forrige Punkt af Objectet igien staaer som før i Filamenterne, da Vegten derved er rettet, som den bor