Om Vand-Maalningen.
157
bor være; faa at, om man paa forsagte Maade vender den igien om,
vil man sinde, at Heste Haaret i begge Stilninger altid, tillige med
Loddet gaaer igiennem de samme Punkter, saa længe som denne Stil«
uing bliver uforrykt.
§. 201,
Fsr vi begynde at tale om de andre Maader, hvorpaa dette
Slags Instrumenter rectificeres eller bringes til rette, ville vi er-
indre, hvad vi forhen have sagt, at saa ridt som (Tas. IX. Fig. 2.)
man fra et given Punkt d (Aiet forhoret over A) seer ester den ret-
te Linie dc hen til c, da skeer Sigtningen i §. 196 ikke Uden efter
den synlige horizontale Linie, og langt fra ikke efter den virkelige,
saa at den fundne Heide alter igien maa rettes efter den dertil givne
Anviisning §.41. 42.Metan.Forel. De saaledes paa denne sidste
Maade fundne Hoidcr over Horizonten ere de egentlige og rette, som
vise de vertikale Punkters Forskiel efter Heiden.
* Dette forudsat, kan man prsve Vand-Vegren paa felgende
Maade. Man sætter (Tas. IX. Fig. 2.) Instrumentet forst an i A,
og maaler meget noie Kietö Heide Ad over Horizonten, hvorpaa
fetes fra d til c saaledcS, at del Punkt c og Heiden CB ligeledes
nsie afmaalcs. Dette giort, flyttes Instrumentet fra A til B, i B
fcttcö det just i selvsamme Stilning føm i A > saa nemlig Hcste-
Haaret med Lodder gaaer igiennem Centret af Cirklen paa Sslv-Pla-
dcn, derpaa maales igien meget neie Aiets Heide oyer der Punkt
B, faa /B er fuldkommen bekiendr, ffionr den og altid kan antages,
da Instrumentets Stilning er den samme, saa stor fom Ad. Dette
giort, sigtes fra / til e og e\ asmaales paa det ffarpeste; saaftemr
U 3 da