i5§ Syvende Forelæsning.
da ingen Feil er i Instrumentet, faa at Sigtningen i begge Stil-
ninger er ffeed efter den synlige Horizonkal-Linie, da maa, som man
let seer, Ad-\-dc-\- rB tilsammen lagte net op være jaa store som
to Gange AietS Heide over Horizonten, og to Gange denAfvigning
fra den sande Horizontal Linie, som en bestemt Længde AT af syn-
lig Horizontal Linie forer med sig, i Folge §.42 Mek. For.
Thi kaldes Hiets Heide over Horizonten Ad eller Bf, k
Afvigningen af den synlige Horizontal - Linie fra den sande paa en
Distance som AT1, a — cg — cb. Ved ATI1 forestilles den vir-
kelige horizontale Linie, og BT —f. Da bliver, om Instrumen-
tet er, som det bor være, Ae — b oß Bc=zb—f
+ (i* Fslgelig eA -F Bo =: 2h 2/z, saafremt, font for sagt
efter vores Antagne, ingen Feil er i Instrumentet, men Feilen i
Asn'.aalninqen kigger alene i den Forffiel, som Jordens runde Figur
gisr imellem den sande og synlige Horizontal.
§. 2O2.
* Men saafremt at c 6 4- Ae sammenlagte giore meer eller
mindre end to Gange ^ietS Distance fra Jorden, og to Gange For-
tiellen irnellem den sande og synlige Horizontal paa en Længde som
AT; da seer man, at, hvad det gaaer over eller under, er et
Bedrag, som kommer af Instrumentens Urigtighed. Videre, da
denne Feil er bleven til ved to ligedanne Maalninger over to lige
store Distancer, og ved et Instrument fuldkommen ligedan anlagt
Udi begge, saa er det Halve af denne Feil bleven til ved enhver af
Maalningerne, og derfor faaes det sande Punkt i den synlige Hori-
zonral-Linie, hvilket Instrumentet burde vise, om man i ftrste Til-
falde