Cm Vand-Maalningen. 159
f«lde forringer, i den anden derimod formerer i en af Stederne,
som man sigter fra, for Ex. i A den fundne Heide, naar samme
var AK om det Halve af den fundne Afvigning, som vi ville sætte
var Ke; hvilket Punkt e kan neie merkeö paa en Stok, oprejst efter
Vertikalen udi A* Dette giork, kan man paa mange Maader brin-
Ze Instrumentet til rette, nemlig.
a) Ved simpel Regning, i at antage Feilen altid proportio-
nert Længden af Bafes , som AT; i hvilken Tilfælde da denne
Linie maa maales.
b) Ved at agte, naar Instrumentet igien sættes i B, og
$tct igien med noie Skilning paa sit forrige Sted, hvad Punkt paa
de afdeelte Grader over Selv - Pladen Heste-Haaret skier af, naar
det Pullkt c staaer ffarp og neie udi Filamenterne. Da enten, som
ftr jagt er, Centret af Cirklen paa den lille Sslv-Plade derefter kan
flyttes; eller i alle Asinaalninger Heste - Haaret just i den rcclifi-
certe Grad af Cirklen bor overskiere dens Peripherie.
c) Eller man i dette Tilfælde lader, som fer, Heste - Haaret
gaae igiennem Centret, og skruer Filamenterne, til de i deres Over-
snir fatte det Punkt e. Men Instrumentet maa siden bestandig brid-
ges saaledes i Afmaalningerne med »forrykke Filamenter.
Man kan tillige agle, at Grunden, Instrumentet sættes paa,
Maa siavel her som i alle andre deslige Brug af Instrumentet være
vel fast, saa det ved dens Virkning ei forrykkes; og ar Distancen,
hvorpaa Proven gieres, ingenlunde maa overgaae 6000 Fod, hvil-
ket er, efter det forhen sagte, en Længde, hvorpaa Straale - Brek-
ningen ei er kiendelig, thi man kan frygte for, at denne sidste un-
der Proven kunde forandre sig, og at nran'derfor af denne Aarsag
faldt i en nye Feil. §. 2OZ.