__________________Om Vand-Maalningen. 163
end kan maale den, dog ikke vil giere de Udregninger, hvorved
den synlige Horizontal-Linie bor bringes paa den sande. Eller om
man ei vil give sig den Msie, at rectificere Instrumentet, da i den-
ne dobbelte Afmaalning en Feil, hvad heller den kommer af Instru-
mentets Indretning eller af Straale - Brekningen, altid hæver de»
anden. Man feer let, at saafnart, som Horizontal-Linien an er
funden, Fig. 4, ellery, Fig. 5 og 6, at der da ingen Vanffe-
lighed meer er i at finde, hvor meget det Punkt A ligger heiere
eller lavere end B. Man behover alene nt ssge Forffiellen imellem
og Bc i enhver Afmaalning for sig, for ved den at finde, hvor
meget det ene af disse Punkter er meer sorhsiet over Horizonten,
end det ander af dem.
§♦ 2O8.
Man kan endog undgaae den Umage, at bestemme Horizonta-
len gc selv, Fig. 5, 6, og derimod alene bestemme den vertikale For-
tie! imellem A 09 B af Sigte - Liniernes og de i dem faldende
Punkters b og f Holder over A og B. For at forstaae dette desto
bedre, maa man ffille to Hoved-Tilfælde fra hinanden. Den ene,
naar begge Punkterne A 03B ligge rinder eller over Sigte Anierne,
den anden, naar en af dem ligger over og den anden neden under.
Ferste Tilfælde i Fig. 5, hvor begge Punkterne A og B lig-
ge under eller over Sigte Linierne df og ab, er §. 207 Formellen
imellem den vertikale Heide af A 09 B, Bc — ; men Aa Bd,
thi begge ere Lejers Heide, ag “ \af*> dc zzz [db» Derfor bli-
ver Bc — Ag =. Bel -4- y>d — Bd — [af zzz 1( bd — af ).
Hvoraf flyder
g) At
X 2