Forelæsninger over Statik og Hydrodynamik
med Maskin-Væsenets Theorier som den anden Deel af Forelæsningerne over Mekaniken. Del 2

 ^pvctivc ne an paa, saa omtrent at vide Længden , fordi en lidt siorre eller mindre Praktiske An- merkmnger,som ved Vanb- bor^iagttag'c D9 synlige Horizontal-Linie. I Maalttingen af ^8 kommer det ale- §. 210. Vil man derimod ikke giere Maalttingen to Gange, maa AB maaleS , for af dens Længde at finde Forffiellen imellem den sande 164 a) saa tidl fom Punkterne A 03 B ligge begge enten un- der eller over Sigte-Linierne, som i Fig. 5. Ns. r og 2, da er den halve Forffiel af Herderne over eller Dybderne under Sigte-Li- nierne den segle Fortiet af Vertikal-Horde imellem A og B. b) Folgelig, om bd = nf, eller om i begge Maalningerne Kis-Punkternes n 03 d Distancer fra Sigte-Liniernes Punkter f og d blive Uge store, da ere Punkterne A og B horizontale. , §. 209. Falder derimod, som i det andet Tilfælde, det ene Punkt B over, men det alldet A under Sigte-Linien, som i Fig. 6 , da er Forffiellen i den vertikale Heide imellem A og B, som let sees af Figuren Ag H-Br fordi gc er den sande Horizontal §. 206, men Ag "4_ Br = An —f— Mf ~t- ^db — An (-L.L </B). Følgelig er i af 4- Mb den søgte vertikale Forffiel, hvoraf flyder c) At saa tidt, som af de to Punkter A og B det ene ligger over Sigte-Linien, der andet neden under, da er den halve Sum «f Aie-Punkternes a 03 d Distancer fra Sigte-Punkterne b og f den vertikale Heides Forffiel imellem A og B* d) Folgelig om |ø/= Mb , er af selv den vertikale Hsi- des Forffiel imellem A og B>