_________ ______ ________________
______________ _________________________
______________________
i7o Ottende Forelasning.__________
denne hele Spiral, for saavrdt som den ansees, som at lig-
ge paa for sagte Maade over Cylindren, overalt ansees fem
et eneste ssraaeliggende Plan.
Da pq er parallel ce> og qr parallel %; saa er be-
standig pq: qr=ce: eb, det er; der spiralffe Plans bc Hvide
er et'med to Skruegiengers Distance, og dets Grund Linie
ba et med Peripherien af Cylindrens Peripherie i dens Bäfis,
som for §. 27.
§. 217-
Skruens Egm« Ester at have giort sig dette Begreb om Skruen, er
ffaker bevises af, , t _ ,, „ ,,
der inklinerte intet lettere, end at flutte-fta det ffcaaeliggende Plans alle-
PlansNatur. re^e Egenffaber til Egenffaberne af denne Machine.
Thi man-haver alene nodig, efter de Trek, hvilke Linjerne
eb, de anvise, som stovte over Cylindren, at forestille sig
en Art af Plan, over hvilken en anden Skrue, den h»le
nemlig, kunde bevcege sig; hvorved man tillige agter, ar
Distancerne imellem Sknre - Giengerne t denne sidste maa
have samme Afstand ac eller cd fra hverandre, fom i den
forste, og (hvilket forsiaaer sig selv) at Giengerne maa i
deUUe sidste vare hule, naar de i den sorste ere forhorede
eller convexe. Siden, naar begge sammenfeies, er det
(tint) det samme, som om to ligedanne ssraaeliggende Bret-
ter bedagede sig et over det andet; og som om den Tyng-
-de, der trykker paa Skruens Gienger, trykte paa et ffraae-
liggende Bret, hvis Holde var to Skrue Giengecs Distan-
ce, og hvis Grundlinie var Peripherien as Cirklens cirku-
lere Bafis. Lige-