Om Skruen og Kilen. 171
Ligeledes bliver og en Tyngde af en med den i Lige-
vegt staaende Kraft holt over Skruen fuldkommen paa sam-
me Maade, som over et saadant ffraaeliggende Bret.
2i8.
Da saaledes Skruen er at ansee som et ffraaeliggende Kraftens sov-
Bret, kan man videre sporge, hvorledes og efter hvad Direkt vm^se^ve^''
klon at Kraften ker trekke, saa den ved Skruen kan an leg- imber$
Lcs paa den fordeelagtigste Maade; da vi derfor forhen have
bevnst, at dette steer paa et straaeiiggende Bret, saa tidt
som Kraftens Direktion er parallel Planet, burde man vel
siutte ligeledes i Henseende til Skruen; men da, oaar Kraf-
ten trekker parallel Planet, den forholder sig til Lasten som
Planets Holde til dets ^Migde, §. 166, og naar den trek-
ker parallel med Grund-Linien, den forholder sig som Pla-
nets Holde til dets Grund-Linie, saa folger, §.167; ak, saa
lirnge, som i Skruen Planets Horde er meget liden, det er;
saa lange som Skrue Giengernes Distance er ikke stor, og
La-ngden derfor kan ansees for at vare af samme Storrelse,
som Grund-Linien, kommer det omtrent ud paa det samme,
hvad heller Kraften trekker efter Lcrngden af Planet, eller
parallel med dets Grund Linie, i Henseende til den deraf fly-
dende Fordeel udi Kræfternes Forhold, naar de staae »di Li-
gevege med hverandre. Men da derimod Bevægelsens Maa-
den falder Ulige mageligere og beqvemmeligere, naar Kraften
trekker parallel med Grund-Linien, etib naar samme virker
paa Skruen parallel med Lcrngden af Planet, saa knrger
3) 2 ' man