Forelæsninger over Statik og Hydrodynamik
med Maskin-Væsenets Theorier som den anden Deel af Forelæsningerne over Mekaniken. Del 2

190 Niende Forelæsning. vendes til at bevcege de allerstorste Byrder paa anseelige Di- stancer hen over Horizonten, alene at man, i Skeden for at bruge en eneste Vinde og et Tridse-Verk, som her i Figa- ren er blevet viist, 61115er flere. Man kan og lade Tridse- Verkeme vccre borte, og ved Strikker heftede i Byrden eller i det Underlag, hvorpaa den hviler t sammenfors Byrden med ter, hvorpaa Tyngden; og ved a den store, hvorpaa Kraften virker. Eller da her K arter igeen ~ 9« — ßb> bliver 9 ab — ßbb ' k = m+dT+bT*’ For nu videre at bestemme det Tilfælde, udi hvilket Bevægelsen, iblant alle murlige Stilninger af den samme Byrde, kan ved der samme Moment af Kraften blive berr hastigste, behoves alene, at man i det ' , M forhen givne Differential ubi No. i. sætter i SteLen for 3A, , hg man faaer -ß (_7 + ) +b;*(M4-D.’) 6= —a---------------------bF~------------------------- _ — ß(M-4-lV)± \/ß2 (M-j-Dtf3) 4-BH-D7) . — . Hvorved videre kan agtes, ligesom for, r 9ab — ßbb c) At naar man i Ligheden b z= sætter den fundne Værdie af b, j Steden for b, hg findes derved den største Ha- stighed selv. d) Dersom den bevægende Kraft er uden Inertis og D " o, bliver — (—/3M JZ ß2a'M) */Ba9. e) De