-0m de sammensatte Machiner. 193
Forestiller AB (Taf. X. Fig. 9.) en meget stor Steen
f. Er., der stal lsftes holt op, som ti( LK; da bygges over
den torst en Stellage eller Rystning af stark Tommer, hvor-
af man seer i Tegningen den ene Side forestilt. lOver Ste-
nen legges en efter Fornodenhed stcerk Bielke CD, til hvil-
fvn den bindes fast med starke Baand E, saa den et
fan falde. Rystningen forsynes oven til med Bielker q og
ured et Loft, hvorover legges to Cylindrcr r, (faaVane, som i
Fig.
Hiul B, c; af det med samme omløbende Axel-Hiul E, d. Af det tredie
>l?iul A, e; af Axel-Hiulet, hvorpaa Tyngden 1' henger, eller paa hvilket
den Modstand 1 , som skal overvindes, i Almindelighed virker, om
Halv-Diametern kaldes/. Videre, om Inertien af det forske Hiul, om-
flyttet til g, kaldes A. Af Axlcn vmfiytttt til B. AfMellem-
Hmlct omflytret til e, C. Af dets Axel omflyttet til b, D. Af
det tredie Hiul omflyttet til b, E. Og af dets Axel omflyttet til K,
F. Videre, om Inertien afByrden T^I' og af Kraften udi g=:K.
Da kan den i No. i. forhen brugte Oplosnings-Maade endnu i alle
Hensccllde følges, og derfor alt vmflyttes til det Punkt b, udi hvilket
Kraften middelbar virker paa det Hink, der besværes umiddelbar af Alod-
standen. Da man strax seer, at Inertien af der ttedie Hiul selv udi b
er = E.
Af Lasten T er Inertien udi b — T/2: e\
Af dette Hiuls Axel-Hinls Cylinder er Inertien udi b — E.f2; e
AfMellcm-Hiulet er Inertien udi b zz (C.c2):å\
Af dets Axel-Hitil er Inertien udi b zz D.
Af det forske Hiul er Inertien udi e " (A. n1) • b2.
Og derfor atter igicn udi b ~ (A, a2. c2) ; b2 d1.
Af detS Axel Hjul er den ligeledes udi b — (B.c2) : d?
Endelig af Kraften K er Inertien udi O zz (K. «2 c2j ;b\d\
Cc Saa