Om adskillige Kraners Beskaffenhed. 205
»>rk-r paa ved Vinden, =. d, og banne sidste« Virkning idelig an-
s<cö fom perpc»dikul--r; da bliver d-n hel- Kraft paa Vinden =~
§- 2 50.
I de fleste Kraner kan man, ved at vinde om til den an-
den Side, eller om Tyngden er anseelig, ved at lade den selv trekke
Machinen, ligesaavel lade Tyngder falde ned efter, som løfte dem i
Heiden. Men derved er cn stor Ulejlighed, at saa snart fotn Kras-
len, i at trekke, giver det mindste efter, begynder Byrden strax at
falde; Ligeledes staaer man og Fare for, om man ikke holder imod,
al en Byrde, fom forst er kommen i Fart, falder siben idelig stær«
kere og stærkere, og endelig med saa stor Magt, at Machinen kan
brekkes, og ak meget uangenemmr Hendelftr kunde foraarsoges. For
ak forekomme alt dette i de Kraner, som bestemmes til at lofte store
Byrder, kan man betiene sig af den Indretning, som i den sidst-
omtalte Kran er bleven anvendt. Nemlig, i Fig. 2. forestil-
ler q det lille Hiul udi Fig. 1. Bag ved q paa Axlen af
dette Hiul maa man forestille sig det takkede Hiul t i hvis Takker
falder den Jern-Klinke K med en spirs Hag, der holder imod, sila
at Machinen nok kan bevæge sig omkring efter en Kant, men ikke
igien lobe tilbage, følgelig Tyngden heller ikke synke, om saa var,
ot Kræfterne under Bevægelsen s^'nlde give ester. Fig. 2 og 1 sees
i g en Vegtsiang, der i Fig. 2 bevæges om det faste Punkt C.
Trekker man i den Traad PR, da bevæges Vegtftangen AP.
Den Ende A gaaer ned efter, og med den Stolpen D , som he ti-
ger fast med en Ring HEF over en Nagle udi FL Ringen HEF,
Dd 3 fom