2o6
Tiende Forelcrsning.-
som ligeledes ligger nn i en Nagle F, ved en fast Stolpe FG, be-
væges derved ned efter, og nærmer sig tueør eller mindre en Trcre-
Rmg/,, hvilken ligger inden for paa Axlen af det takkede Hiul t, ef-
tersom man med tnccv eller mindre Styrke trekker paa Snoren RP.
Imidlertid gaaer den Ende P af V'gtstangen AP op efter, til-
ligemed en Pind, som bevæges heiere og heiere op i Llabningen T,
hvorved, naar den i samme kommer til det overste, den da tillige
steder an paa den bevægelige Stok V, hvorpaa denne lester sig til-
lige med K, hvis Hage gaaer ud af Takken, saa den helr Machi-
ne kan bevæge sig frit om tit den anden Side, og felgelig Tyngden
T (Fig. i.) kan synke ned efter. Man kan agte, at Klinken K
hcnger fast i Stolpen N bevægelig om en Axel N. Stokken rT
er ligeledes udi r alene fæster fast vcd Klinken K.
At imidlertid Tyngden T deels ikke skal komme ndi for stærk
Fart, om den er anseelig tung; deels at den skal kunde blive holdt
an og hvile, naar man vil, kan alene rrekkeS saa stærk paa Snoren
PR, at HEF steder an paa Træe^Cirklen da disse to Cirklers
Rivning paa hverandre er, efter hvad siven skal blive vrist, meget
anseelig, og stærk nok for at giere, baade at Tyngden T falder, om
man vil, langsommere, og naar man presser dem endnu stærkere
sammen, at den aldeles hviler uden at falde. Desuagtet, da det
endnu kan ffee, at den, som styrer Byrdens Fart ved Snoren PR,
kunde være forsømmelig, eller om Snoren brast, uheldig i at regiere
den faldende Tyngde; saa er i y en Fieder lagt, hvilken, i det
Stolpen D gaaer ned, af den sammentrykkes. Saasnart derfor at
Trykningen af Snoren RP giver efter, gaaer Federn q tilbage ig-en,
hvorved