Forelæsninger over Statik og Hydrodynamik
med Maskin-Væsenets Theorier som den anden Deel af Forelæsningerne over Mekaniken. Del 2

Om de bevcrgende Krafter. 221 den overste derimod er saaledes bleven forbunden med Ga- flen af Jernet, der ganer op i Stenen fra Axlen K, at alt som Axlen K bevceger sig omkring, maa den everste Steen ligeledes bevage sig om med den; saaledes, som i §. 263 er bleven forklart. * Antager man Mollen som gjort, og at den Modstand, hvilken Kornet eller det, som males imellem Stenene, striber imod Kraften med, kaldes M, og samme betragtes som at virke paa en Halv - Diameter r, hvilken vi siden narmere ffulle bestemme; da bliver den Deel af samme Modstand, som i C yttrer sig saavel paa Halv-Diametern af Drifte«^ som paa Halv-Diametern CE> om Driftens Halv-Diame- ter kaldes er, (Er EC = FG = Da bliver, om Kraften l K^=— 03 K = —.§4409131. Ellers antager man sadvcmlig, som en Regel i Heste- Mollers Indretning; at imidlertid, mens en Hest gaaer t en Omkreds af 30 Alen en gang om, bor Molle-Stenen lsbe 14 til 18 gange om. §.267. Ved Hielp af de ved Melle - Stenene gierte Forjog og de Adskillige Am derpaa grundede Udregninger, som vi siden ffulle faae Lejlighed til ^nhore^"/' at kale om, antager man sædvanlig M eller Kornets Modstand, der ffal males, saa stor fom dcn fem og tredevte Deel af Løberens, regning, eller den overste Melle-StecnS og dens TilbeherS, Driftens nemlig vg Jern - Stangens Tyngde. Men da Delene i Stenen bevæge sig F f 3 med