Om Pælc-Machincme. 247
tabes. Naar Knegten komlner til M, loser den sig af sig selv. •
Snoren i E vinder sig selv af. En Art af Sax, som sees i Fig. 3
og 6 udi o , falder af sig selv ned og henter Knegten, i det den
hefter sig fast i den. Alt dette ffeer, saa at sige, i et Hieblik, ale-
ne derved, at man flipper Cylindren E los udi P Fig. 5. Hvilket,
hvorledes ffecr, strap nærmere skal forklares, naar vi forst have be-
skrevet Saxen o og den hele Rystning, hvorudi Knegten L henger.
Denne Rystning sees udi Fig. 3. Q^ere to Opstandere.
O er Saxen, som kan have indtil 18 Tommer udi Heide. I g
er en stærk Navle, omkving hvilken den er bevægelig paa selvsamme
Maade, som en Sax omkring sin. hi er et Fouteral af Metal,
hvori den ligger, hvilket paa begge Sider udi h og i haver to
smalle Rauder, hvormed den kan glide op og ned i den Aabning
eller Rende, som findes langs ned efter Længden af Opstanderne
Ligedanne Rander ere Fig. Z, i Knegten C > saa den kan ligeledes
glide op og ned i Render af Opstanderne Man seer i Fig. 6
en tynd elastisk Plade n , fom hielper til at holde begge Enderne
p af Saxen fra hverandre. I Den anden Ende l af Saxen fatte
Spitserne i m Hanken q af Knegten, i hvilken er giort en Aabning,
hvorudi Spitserne m kunde fatte og gribe ind, hvorpaa Tyngden L
ikke igien kan falde ud af Saxen, deels fordi dens Ender / trykkes
sammen af dens Vegt, deels og fordi de trykkes sammen af Elastret
fom holder Enderne p fra hverandre. I Fig. 8 vises Dversnittet
af Saxen paa Midten, og Beilen, som Toml henges ind i oven kil.
For ar forstaae, hvorledes Saxen flipper Knegten, maa man
fæste Tanken paa Fig. 11 f forestiller Igiennemsnittet af det
Stykke