—
’M
I
Tolvte Forelæsning.
248
Stykke RS udi Fig. 3, og af M udi Fig. 4. T er et Hul, i
hvilket Spitserne af Saxen glide i Begyndelsen ind uden Meie, men
da det siden op efter Vertikalen bliver alt engere og engere, saa tryk-
kes Fig. 6 Enderne p med Elastrct n derved fammen, naar Kneg-
ten kommer op imod M, Fig. 4, hvorved Fig. 6 Enderne l gaae
ud af hverandre med Hagerne m, og Knegten L falder.
Saasnart som Knegten er blevet los, bor, paa det at ingen
Tid skal tabes, Saxen, som veier med sit Tilbehsr omtrent 40
Pund, strap igien falde ned, for at fatte Knegten. Dette ffeer
ved Hielp af en Indretning, som sees i Fig. 5, hvor til den Ende
den tykke cylindriffe Deel A af Vinden forestilles som ovcrffaaren.
Vi have fer sagt, nt Cylindren E var lagt los ind paa Axlen af
Vinden cd men vi have ikke fortalt, hvorved den blev sestet, saa
ar Cylindren A ikke kunde bevæge sig omkring, med mindre at jo
E ffulde gaae om med. Dette ffeer ved Hielp af en Axe PVT,
som er bevægelig omkring det Punkt V. Denne Axe griber ind i
Hulheden af en Jern-Tand, med deslige Tander er E besat neden
til rundt om, paa det at Hxeu PT overalt kan finde en saadan
Tand, at gribe ind i. Kxen stives desuden af Fiedern eller Ela-
stret x , saa den et kan gaae ud af sin Skilning , med mindre at
man med Flid trykker paa Haandgrebet T , for at trykke den ud
af Tanden henimod A. Dette gisres saasnart, som Knegten er
falden; Derpaa er Cylindren E los, faa den kan rulle om og give
Strikken til Saxen , join da ikke meer holdes fast af noget, men
falder ned af sin egen Tyngde, og griber ind i Hagen q af Kneg-
ten. Saasnart dette er ffeet, lader man Axen igien gaae tilbage;
den fatter da paa nye ind i en af Jern-Trenderne. Cylindren E
er