Om Pccle-Machineme.___________________149
er derved paa nye sat fast igien, og kan ikke gaae om uden med Cy-
lindren A» Saaledes tabes ingen Tid, fordi man ikke haver ns-
dig ak gaae tilbage igien med Vegtstængerne over Cylindren A > fdr
at vinde Strikken af Cylindren E, faa at Saxen kunde falde, hvil-
ket ellers behovedes. Paa det at E desto lettere kan bevæges over
A, skeer Bevægelsen af den ene over den anden ved to Metal-Pla-
der, som gaae over hverandre udi o, som man seer af Ate FigUv.
Angaaende Delenes Storrelse kan agtes, at Distancen st er
omtrent 14 Linier. Oxen med Elastret ere lagte ind i et Jern-
Futeral, som Figuren viser. Dens to ftorste Sider staae 16 Li-
nier fra hinanden, hvilket er lidt meer end Jernets ftorste Tykkelse
udi Axen. En hver Tand haver en Tommes Dybde under Linien
jP, to Tommers Bredde og en Tommes Tykkelse. Axens Bredde
er i P 2 f Tomme. Heiden fra V til P er 7 Tomme. Tander-
nes Distance fra hverandre henester Peripherien er 6 Tomme lidt
meer eller mindre, faa deres Antal kan gaae lige op i Peripherie».
I Fig. 7, Fig. 9 og Fig. i o vifts Stykkerne af Rystnin-
gen, fom stive og holde Machine«. De forstaaes meget let af de
andre, naar man iagttager, at Stykkerne og de Steder, hvor de
fsies sammen med andre, alle benævnes med de samme Bogstaver.
Naar man i Vandet vil drive Pæle ned, bygges denne Machine
paa en Pram. Knegtens Tyngde og den Heide, hvortil den lsfteS,
ere storre eller mindre ester Pælenes Stsrrelse og Grundens Haardhed.
§. 29Z.
^Man kan henregne ibkint disse Machine-, som virke ai£2***
ve» Stobek, de, hvilte de Gamle brugte ril al stvde Murene Gamle« M»»«<
.. Brekkere.
K>k ned