Om de faste Legemers Styrke. 255
andet z som man vil; og paa den anden udi B henges en
Tyngde / saa stor, at Vielten net op brekker; da forstaaer
man ved Bielkers, eller andre deslige Tings relative Styr-
ke, den Modstand, som kan staae i Ligevegt med deres egen
Vegt og den brekkende Tyngde.
§. 298.
Det, som soges, bestaaer i at bestemme, hvad For-
hold at den absolute Styrke i Legemerne haver til den rela-
tive. Vanffelighederne, som forekomme denne hele Mate-
HvadForffiel
der er i disseHen-
seende imellem
de haarde og
bsielige Lege«
tie langs igiennem, reise sig ikke af en Ufilldkommenhed i*
den geometriske, men i vores physiffe Kundssab. Thi lige-
som vi ikke ganffe tilforladelig vide, hvad det er i Naturen,
hvilket forvolder de faste Tings absolute Styrke i deres
sammenhengende Dele (*), saa vide vi heller ikke, efter hvad
Love
Unders-gning
af Lovene, som
kunde foraarsa-
ge ar Tingene
have sammen-
hengende Kræft
ter.
(*) Af alle de physiffe Aarsager, som man haver kunder optænke, for at for-
klare , hvorfor de faste TingS Dele henge sammen med saa anseelige
Kræfter; synes, alt overlagt, ingen at vare meer antageligere, end den,
som holder denne Aarsag for Materien indvendig. Man kan i denne
Hypothese bevise, at en saadan indvendig Kraft, som den man kalder
Attraktion, er i Stand til at forvolde, at Tingenes Dele henge sam-
men med saa anseelige Kræfter, som de, den sædvanlige Erfaring bevi-
ser , at de have; endskisnt at det ikke kan ffee efter den Lov af Attrak-
tivnen, hvilken er som Quadraten af Distanceli forkeert. Man finder
desangaaende en heel Afhandling i den store ReutonS Principis Philo-
fo$h. Mathemat. forste Bog I2te Afsnit. Vi ville her af analytiske
Grunde deraf anføre, hvad til denne Materie henhsrrr, og til dm
Ende undersøge Attraktionen af ds Sphæriske Legemer