Forelæsninger over Statik og Hydrodynamik
med Maskin-Væsenets Theorier som den anden Deel af Forelæsningerne over Mekaniken. Del 2

Om Materiernes Styrke. 263 Tou, naar det ellers er giort paa den samme Maade, som Snoren. Man kan derved agte, at alle disse Beregninger alene narme sig til det sande og rette; fordi Hypothesen af en overalt ensdan Materie ikke synes at sinde Sted i Natu- ren. Men de narme sig dog faa anseelig, at man derefter nogenlunde kan rette sig. §. 301» Naar Legemerne brekkes ester Langben af Tyngder, er^nEktting, deres egen Tyngde en Deel af den brekkende Krast. Fol-Deel af dm ab- geltg, naar den hele brekkende Kraft er blevet beklendtgwrt Kraft, som be- §. ZOO, da maa fra den trekkes Legemets egen Tyngde, ™ec faa bliver derved den Last bekiendt, hvormed et givet vertikal de, og i hvad , _ Længde at Tin- hengende Legeme kan besvares, for det brekker. Henges gene maa brekke mindre paa, brekker det ikke. , at*bem Ligeledes bestemmes let den Langde, hvilken naar et for Resten givet og overalt ensdan Legeme faaer, det da maa brekke af sin egen Tyngde. Man behover alene at udregne, hvad Langde det bor have, for at vare faa tungt som den brek- kende Tyngde; da det med denne Langde brekker, ellers ikke. §. Z02. Fremdeles er det let i denne Hypothese, at bestemme den Dm mindste . .. Tykkelse bestem- nunqte Tykkelse x, fom behoves, paa det at et barende Vertikal- mes, under hvil- Legeme af en vis given Længde, en Jern-Stang eller Kiede for Ex.,a(giøet?‘a6(oiut tffc stal brekke med en given Byrde 6. Thi man behover aleneA^ngdenm ar bestemme den Tyngde T > som brekker et prismatiff Legeme A given Byrde. af