Forelæsninger over Statik og Hydrodynamik
med Maskin-Væsenets Theorier som den anden Deel af Forelæsningerne over Mekaniken. Del 2

262 Trettende og Fiortende Forelæsning. tene, om disse sidste ere ligedanne Figurer; som Quadra- terne nf diametrerne, om be ere Cirkler. ligeledes kan man bestemme, hvad Styrke de samme eller adM-ge Legemer have i adflillige Snik, for at sam- menltgiie dem med hverandre indbyrdes. Thi faa titt, som de etc overalt ensdannne, forholde disse Kraster sig som Snittene. Saaledes ere i prismatiske og cylindriffe Lege- mer Kræfterne i alle horizontale Snit lige store, hvorfor de bor brekke alleroverst oppe, fordi Pressionen af den paa- hengte Tyngde og af deres egen Vegt der er störst. I rette pyramidale og konifle Legemer derimod ere de fam« menhangende Kr«ster t adssillige Snit, der ere parallele med Basis, som Quadraterne af Holderne, hvilke i Pyrami- derne og Keilene svare til disse Snit. Man kan paa sam- me Maade, fcui titt som bet behoves, udregne de sammen- hængende Krcrster t alle andre Legemer, hvis adffillige Snit ved Geometrien og Algebre kunne udregnes. §• 300. Man kan i Brugen med stor Nytte meget ofte betjene sig af der allerede sagte. For Ex. Naar man forst veed af gjorte Forssg, hvad absolut Styrk- et Parallelipipedum af Tr« staaer imod med, som i et Experiment magelig kan be- handles , da kan man deraf bestemme, hvad den absolute Kraft tt i den tykkeste Bielke. Ligeledes, naar man veed den absolute Kraft ved et Experiment i en Snor af given Diameter, kan man (lutre sig til Styrken af det tykkeste Tou,