Om Materiernes Styrke. 265
I disse Erfaringer falder det strap i Kinene, som noget be-
synderligt , at de sammenhcengende Krcester ikke ere Grund-Fladerne
proportionerte.
§. 304.
Disse ere af de Muffmbroekiffe Erfaringer de betydelig- ^Ad sti Mg-
ae Af El oa af nogle andre Trcee-Arter kunde den absolute de sig ikke brekke
' * ’ ' ’ - n ee c efter Langben.
Styrke ikke bestemmes, fordi Trceetö Trævler efter Længden ikke hav-
de saa stor Styrke at henge sammen med, som de ester Bredden,
hvilket foraarsagede, al disse Trcee-Sorter, langt fra at brekkes wert
over, saaledes som de andre, tvertimod lode sig trekke efter Længden
Ud af heelt Træe. For at forstaae dette desto bedre, maa man vide,
at paa hvad Maade endBrekningen ffeer, f.E. somiTaf.XV.Fig.4,
hvor den ene Ende BC henges op i Tou eller Jern - Boiler, og
Tyngder paa den anden DE, da gisres altid Enderne BC og
DE tykkere end Stokken A selv, som blev brudt af den paa-
hengte Tyngde, ved hvilken i det faste Trcee BC langs hen efter
ca og U, cnba lssnede sig , saa det hele Prisma cnam lod sig
trekke heelt ud, uden at det i de fleste Trcee - Sorter, hvor dette
stede, tillige lod sig brekke over Midten/x. Derimod stede begge
Dele udi de Slags Træer, hvis Trævler ester Længden holdt sani-
men med samme Kræfter, som de ester Tverten eller Bredden,
§- Z05.
Uagtet at disse Forsea ere blevne giorte med stor Flid, og alle AdMige An-
vcent Tr«e, thi Knuderne svække Træers Styrke anseelig; saa mM iagttages i
kunne dog, saa titt fom de bruges, de paa dem anlagte Reg-at ^mnu vw
Mm ninger,