2 66 Trettende og Fiortende Forelcrsnkng.
Træe-SrMan- pinger ikke ansees for andet, end ligesaa manae Avproximmioner, eller
»ernes Styrke. ~ __
Ncrrmelser til de givne Trcee-Stokkes sande Styrke at erfare. Thi la-
ger man Ege- Linde- eller Fyrre-Trorer, som ere voxnenu paa en heie-
re, nu paa en fugtigere Grund, og anstiller ligedanne Forssg med begge,
Da finder man den virkelige Styrke i et Slags af disse Trcrer betyde-
lig mindere, end i det andet, ja endog i et og det samme Trcee, efter«
som man enten stier et Stykke af paa Norder Siden, som altid er
fastere, eller Sondre Side, som er losere. Fslgelig burde man ved
en Mamgde Forssg see derhen, at Grendse-Skiellet, (faa at sige,)
eller det Mindste og Stoche i disse Materiers Styrke, blev fastsat.
Det samme burde iagttages, eftersom Trcee af samme Stamme var
terrere etter gronnere til. Ligeledes og, estersom de til Forsogene
brugte eylindriffe eller prismaliske Stokke bleve ffaarne ud af Stam-
men eller Planken nærmere inde ved Midten af Træet, eller læn-
gere ud imod Barken til, nærmere ned ved Roden, hvor det er
fastest, eller hoiere op mod Toppen til. Thi ligedanne Erfaringer,
som de forrige, vise uimodsigelig, at det yngere Trcee, det nemlig,
fom i de sidste Aar haver sat an inde ved Barken i Træets Rin-
ge, er mindre bsieligt, end det, som sidder bedre ind imod Midten,
ffiont dette sidste i stiff- Trcrer er fastere. Grene-Træet findes al«
tid svagere, end Trceet af Stammen. Dette igien svagere eller stær-
kere ril, eftersom Trceet enten haver været i sin beste Vexr eller i
Aftagende til. Overalt maa i alle disse Forsog mangfoldig sees paa,
at de Stokke man gier Forssg med, ffieres ud efter Traaden af
Troeet eller Lcengden af Trcee-Faserne, uden at disse overffieres.
Desuden kan agtes, at i det Trcee-Stokke brekkes, svarer
Naturens Hypothese ikke fuldkommen til vores forhen anragne. Thi
Breknin-