Oin Materiernes Styrke. 267
Brckningen ffeer ikke udi et og det samme horizontale Plan, uden
meget sielden;, de fleste Tider ffeer den ulige, nemlig i flere hori-
zontale Planers Dele tillige; hvilket vel til nogen Deel kan foraaar-
sages af Kræfternes tildeels tkieve Trekning, som sieldeu k-an fore-
kommes ganffe. Men det samme viser dog tillige, at i Naturen
selv alle Dele i en og den samme horizontale Skive henge ikke fanu
men med lige store Kræfter. En af de Ting, der bor ansees som e«
stor Paradoxie i disse Forjog, er, at de fiirkantede Legemer ofte have
ladet sig brekke med mindre, eller med de samme Tyngder, som de med
dem lige brede Cylindrer, uagtet at Fastheden synes at burde voere
stsrre i de forste end i de sidste, ester den Forhold af zooo:?85*
§- 306.
* Man kan paa adskillige Maader rive deslige Legemer fraAdsMiqeMaa-
hverandre, for Ex. om, naar alt er giort, fom i Fig. 4, den enehvorpaa^Træet«
Ende legges ind i Tou eller Iern-Bsiler, Stokken selv legges ho-
rizonral, og den anden Ende fattes derpaa med stærke Tou, som
siaaes om Bommen af en Vinde, hvis lange Vegtstomger trekker
af Folk, jaa længe til Materien brekker. Men man faaer paa
denne Maade, som dog er tienlig i Forssg Udi Stort, aldrig no-
gen nøie Udregning af den brekkende Tyngde, fordi Kræfterne trekke
i saadant Tilfælde gierne meget ulige, og man maa notwendig lade
Touet gaae igiennem en Stellage, som kan rage imod Slaget, naar
Det i Brckningen springer tilbage, for at forekomme al Uheld og
Ulykke paa Folkene, som ellers kunde hende. Men i smaa Fsr-
ssg kan man brekke Stokken paa Mariottes Maade (*) , naar den
Mm 2 henger
(*) trane du Mouvement des Eaux Part. z. Dik. 2.