274 Trettende og Flettende Forelæsning.
de brekkes af sin Længde-e, saa bliver dets ttbekiendte Vegt under samme Længde
eM Tyngde. P.Z.B.H3 gx
- , °S »lan faser §. 310 —7—-----------i-
CL * Xe </. tJ CL
_________
2.P. L B.H’.ct ' H 1.18.01.
TIXP- — »9 dnf°r x —
2^ ♦
*♦ Fslgelig er
Bestemmelser * Man kan paa selvsamme Maade og af de faa her anførte
gaaende^Træers Grunde oploft en stor Mængde andre Spersmaal, hvilke vi dog her
relativ Styrke. a^> fhrbjgaae, som mindre nyttige. Men da vi have sagt, at ide
haarde Legemer og i en Deel Trae-Arter disse Udregninger temme-
lig kunde nærme sig til det, hvad de virkelige Erfaringer vise, skeer;
og dertil endnu videre behoves, at man veed forud i et hvert enkelt
Tilfælde, med hvad Tyngde et Legeme af samme Art og af givne
Dimensioner er blevet brudt, saa er det tienligt, at anføre de Erfa-
ringer, hvilke i disse Henseende kunde ansees som de tjenligste. Da
Metallerne lade sig boie ganske og aldeles, endog til en Vinkel af
90°, uden at brekkes, saa foraarsager deres store Boielighed, at
man ikke paa samme Maade kan undersøge de Tyngder, hvormed de
brekkes, som man kan undersoge det i Træe Sorterne. I Henseen-
de til disse sidste, ere iblant de Muskenbroekiffe de felgende særde-
les værd at agte. Forsegene ere blevne giorre ved den samme Stek-
lage, som i Machinen Taf. XV. Fig. 5, i a nemlig er et cylin-
drisk , i b ct prismatiff Hul, forede med Messing, faa Træer ei
beskadiges; i disse Huller bleve de Stokke satte ind, fom ffnlde brek-
kes ved en dem i Enden paahengt Vegt, besvare med Tyngder.
Enden af Stokken var derfor tykkere, faaledes som i Fig. 4. I
dem