Forelæsninger over Statik og Hydrodynamik
med Maskin-Væsenets Theorier som den anden Deel af Forelæsningerne over Mekaniken. Del 2

Sm Materiernes Styrke. 273 Tyngdens Skyld den brekkende Kraft i C maa formere- med, faa stor som den halve Tyngde. $. ZIO. Heraf sees, at man strax kan finde den Kraft, hvor-Med hvEaft ' _ ' prismatiffe Le- ved et givet horizontal Prisma, som ligger fast med den gemer fimbc ene Ende, og understottet med den anden, kan brekkes udi^^oltkge E, alene at ved et Experiment den Kraft er bekiendt, som brekker et vist givet ligedant Prisma af samme Materie. Thi kaldes i dette sidste Længden /> Bredden 5, Hvi- den I det Prisma, som ffal brekkes, Langden L, Bredden B, Hoiden H, og den i Ezpenmentet brekkende Tyngde, Vegten af det, der brekkes, iberegnet, kaldes ?. Den sogte Krast Da er L* 5. // : /♦ B« H2 = P : P Z B H3 §. 308/ og x = in—, hvilket var den brekkende Tyng- de , om Prisma var uden Vegt. Men er dens Vegt F, # P./.B.H3 ' da bliver §. 309 den brekkende Tyngde = XTP" — fe* Hvoraf man da seer, hvad en given Bielke eller et givet Prisma kan bare. §. ZH. * Deraf bestemmes let, under hvad Lcrngde at et prismatiff legeme af given Bredde og Heide maa brekkes af sin egen Tyngde. Under hvad Længde et pris- matiffLegeme af ^hi man behover alene at bestemme ril den givne Bredde, hvad ^"^Lmigde dels Vegt g er under en vis given Længde og at kalde den sogte af given Tm^ Nn Lcengde