Forelæsninger over Statik og Hydrodynamik
med Maskin-Væsenets Theorier som den anden Deel af Forelæsningerne over Mekaniken. Del 2

272 Trettende og FLortenLe Forelæsning. Saaledes bliver i denne Hypothese Modstanden i sam- mensat Forhold af Langden forkeert, af Bredden og af Quadraten af Horden lige frem tagne. Man veed af Er- faring, at jo haardere, stivere og mindre boielige at Lege- merne ere, desto stärkere norme de sig til denne Forhold. I Glas for Er. findes denne Forhold overmaade noie. Li- geledes og nogenlunde i Eg og andre faste Traer. §• 3O9> ocmmic?eCcom 2 af 0111 som brekke deslige Legemer Tyngde haver i ester Langden, have vi ikke betragtet i det forrige Tyngden deres Brekumg. . som en med. MeU deUtte Betragtning gror, som man let seer. Sagen ikke vanffelig. Thi naar Tyngdens Center n er bekiendt, og dens Vegtstang, som vi ville kalde/, da er i det Punkt C , hvor den brekkende Tyngde henges an, om hele Legemets Vegt kaldes P; den Trykning af Tyng- den f som i C soger at overbrekke Legemet Udi ed = (?./) : fcC. Med denne Kraft bor altid den udi C brekkende Tyngde formeres, for at tiende den hele brekkende Kraft. Er, som i alle prismatiffe og cylindriffe Legemer, Tyngdens Center i Midten, da bliver den Krast, som for Tyng- man fik for Modstandens Værdie axn~^1dx, og den hele Modstand /7(xa+2) --------"n -^ * Ma" Rinunc Maade optænke-utallige Hy- potheser, men det, som det i Udøvelsen gielder om, er at kunde bestem, me og folge Hypothesen af Naturen,