Forelæsninger over Statik og Hydrodynamik
med Maskin-Væsenets Theorier som den anden Deel af Forelæsningerne over Mekaniken. Del 2

Forfatter: Jens Kraft

År: 1764

UDK: 531.o Kra Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000164

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1126 Forrige Næste
276 Trettende og Fiortende Forelæsning. re nl Styrken af tisse af samme Heide og Bredde, og omvendt-viiö. Thi Forhok- h '^lsmatiske. Cylindriskes relative Styrke bsr vare til den i de Prisma- tiffe (alt for Resten lige) som 2 : 3 (*). Men dette er, hvad Erfaring og de gierte Forseg imodsige, saa man gisr allerbest i alle enkelte Tilfælde at holde sig til adskillig Forsog, og, om mueligt, da i Smaat af den Tommer Stok, som man haver under Hcmder, og egentlig vil bruge. $. 314» Hvad Kræfter, Skiont det Tilfalde, hvilket vi her have betragtet, ar^rckke Tom-katt ofte komme for udi Brugen, er det dog i den ikke det NE EsftKræfi bttydeligste. Vi ville derfor betragte andre, og forst de fim* begg?Ende'/afnaar nemlig en Tommer-Stok er anlagt over en ene- brm, imidlertid ste Linie af sin Bredde. Vi ville forst i denne Henseende teVt tt Punkts betragte Midten C, (Taf. XV. Fig. 6>) da man strax feer, lem begge'En-bette Tilsirlde kan aldeles ikke vcere adskillig fra det forri« dnne. ge, thi Brekningen maa ffee i C» Og da vi antage, at Bielken (*) Thi er M en Chorda i Cirklen (Taf. XIV. Fig. 12.), sonr er Dasis til Cy- Nndren, og cd^f Quadraten, som er Basks til Prisma; da, i der Breknrng ffeer, veltes i disse Figurer i>n om det Punkt »> og io om der Punkt o. Men da vi antage, Kt faa længe fom Længde og Bred- te ere de samme, ere de sammenhengende Kræfter fom Qnadraterne af Højderne, saa blive disse Kræfter, om aezzicfzz.a, al:zzxt (om 4<ix — 4xx : na, og i de smaa Elementer af Cirklen og Quadraten fom ’^nxdx — 4xxdx : aadx. Følgelig blive de i det hele cirkulære Rum og i Quadrat - Rummet zx 2axx — jx' ; aax, og naar x a, fom 2q 3 j« : =3 2 : 3.