Forelæsninger over Statik og Hydrodynamik
med Maskin-Væsenets Theorier som den anden Deel af Forelæsningerne over Mekaniken. Del 2

- Om Materiernes Styrke. 277 Dielken bestandig under Brekningen bliver liggende fast, faa i C, i Henseende til A, det samme nu sseer, som for i Hullet, Lommer-Stokken laae fast ind i; maa Kraften i A derfoe igien vare den samme som for, og paa det at Ligevegt kan have Sted, faa stor som ven i B, om AC = CB. Legges den derimod an udi noget andet Punkt D, da bliver den Krast, der i A til Brekningen behoves udi D, til den , der udfordres Udi C, som AC : AD , hvilket ee en simpel Folge af Vegtstangens Natur. Men Kraften i A er bestandig til den i B for Ligevegtens Skyld som BD: AD, om Understotnings-Punktct eller Linien falder i D. Hvoraf let bevises, at man behover de mindste Krafter for at brekke en Tommer-Stok, eller hvad anden Materie bet er, naav den understottes i sin Midte, og begge de brekkende lige store Krcester legges an i Enderne udi A og B (*). Zl). Det vigtigste Tilfalde; det/ som i Brugen mest fore?under- « søgning i det kommer, er unegtelig, naar-desltge Tommer-stokke ere Tilfælde, da Nn z lagte (*) Thi kaldes AD, x; AB, a. Den i A brekkende Kraft K. Da bliver Ä xK Kraften i B , og Summen af begge Kræfterne bliver for det ._ ------«K i ubestemte Punkt D, K-f- (xK) ; « — x zz----------, men K =□ —, a — x r man faaer Summen af Kræfterne =: , og naar der mind- ste søges, — adx 4- axdx q , eller x