Femtende
§. 329
306
fig ere lettere, at de kunne brltges uden kiendelig Forffiel,
i Hellseende til de bevagende Krcesters Mole og Mcrngde.
At man paa Sneen heller bruger dem end Vogne, kom-
mer af noget Accidentelt, at nemlig Sliderne da ei ffiere t,
tuen lobe oven paa Sneen, da Vognene derimod synke, saa
Hiulene maa, faa at sige, tildeels loftes.
Snart igicn en Trediedecl, som i No- 5 Træe over Træe. Snart der,
imod syv Tieudedeel, som naar Træer er vaak, saa Ujevnhedcrne qvilde
ud, og foraarsage en ftørre Ujevnhed.
2) sees. 2lt Jern over Jern befordrer Bevægelsen overman-
de. At Friktionen af Træe over Træe er meet end to gange storre, end
denne anden. At Jern over Træe, eller Træe over Jern formindsker
vel Friktionen i Vtachinerne, men langt fra ikke faa meget, som naar
Jern bevæges over Jern.
3) At i Machmerne hindres Devæqelftn af Træe over Træe
overmaade ved Fugtighed, i sær om Delene grille stærk ud, da Friktio-
nen endnu maa være ulige stærkere, end i disse Forssg. Derimod hin-
drcr denne Fugtighed ikke, naar Jern bevæges over Jern.
4) Derimod hiekper Olien i Træe over Træe meget. Det )> '
æt komtm ud paa et, hvad heller man ved Træet bruger ru tyndere
eller tykkere Smsrrelst. Derimod er i Jernets Smorrelft Slien mindst
fordeelagtig. I de andre Metaller cr de,l bedre end Talg.
5) Besynderligt er det, at i Bevægelsen hen over Sand sim-
ple Træe-Slæder lettere bevæges, end de, som evc neden under skoede
med Jern. Men det befindcs, at være tverrimod over Leer- Forhol-
den af Træets Rivning til Jernets var der som 3 - 2.
11. Med en Tyngde paa 1 Pund fandtes samme Forhold, men
naar Slcedcn , tilligemed Byrden , ikke ve eede uden en Unze, fandtes
Rivningen i de allerfleste Tilfælde ulige storre i Proportion, end naar
Slæden var belcesset med et eller tre Pund» midtagen naar tor Træe be-
vægrdes