øm Delenes Nivnlng paa hverandre. 307
§• 329«
ad Træets Rivning over Trcee angaaer, da viser VElighe-er,
Erfarenhed og de derover giorte Forsog, at alt for Resien
Hge, Rivningen er mindre over de faste end over de lose
Sræer, mindre over Metal end Trcee, om i begge Glat-^n-
heden er den samme. Man har vel vildet mene, at over
alle Metaller Rivningen er ens; men notere og med storre
Flid giorte Forsog have vrist, at Rivningen er mindst over
Messing og Blye, storre over Kobber og Staal, og frorst
over Tin» Ligedanne Erfaringer have vrist, at det ikke er
fuldkommen sandt, at Rivningen er Tyngden proportionere,
ikke heller at bet kommer paa et ud, hvad heller Tingene
bevcege sig over en meget liden, eller over co storre Grund-
Anie, med et Ord; Friktionen er saa uregelmæssig, at
Derjoni man vil fee paa en geometriff Rigtighed, mangle
fast alle Regler (*)♦ Imidlertid hindre alle disse Vanffelighe-
der
vægedes over andet torr Træe. Hvilket i den Lcerdom om Friktionen
ikke er en ringe Paradoxie. Forssgcne vise og, at de smaa Slæber be-
væges ulige vanskeligere, naar de blive smurte med Olie eller Talg, end
naar de erc usmurte.
m. Vare Slæderne smallere, men Tyngden den samme, da blev
Rivningen af Træe paa Træe større i alle Tilfælde, uden naar Træet var
frnurt med Talg. Men af tør Træe over alle Metaller var den ringere.
/ 'eau karr deraf sikkert slum, at ingen vis Beregning kan gisres over Frik-
tionen, sihen den forandres under saa mange adskillige Omstændigheder.
Hvicket endnu meget mecr folger af en stor Mængde Forsog, som ben be-
rølale Miiskenbreek haver ansert i sin Physik Tom. 1. Chap. IX.
Rr 2
Af