Side
af
1126
Forrige
Næste
__________________ Om Vognene. 341
flen idelig lofter, er til Skade, at den meget meet hielper
Dyrtt i at trekke. Thi en Direktion under liden Jnklina-
tions-Vinkel, som G^D glor, at Hesten bedre kan tone sig
nub sin hele Tyngde imod Sele-Toiet> end om Direktionen
var ,om z/D parallel Horizonten, og vi have i det foregaaen-
de erindret; ar Dyrenes Styrke da er betydeligsi, na ar de
Vivfe mest ved deres Tyngde. Den lille Deel af Tyngden,
som efter DG rrykker Hesten ned imod Horizonten, glor, at
denne gaaer desto stadigere, og kan endnu stärkere end for læne
an imod Toiet, saa at, endog i jevne Veie, en imod
Horizonten lidt inklinert Direktion af Trekning er (alt for
Resten lige) altid fordelagtigere, end den, der er parallel
Horizonten. Erfaring stemmer heri overeenö med Theorien.
§. 366.
Derimod sees, at den Fordeel, som man sirdvanlig
kilder sig ind ar vinde ved de store Bag-Hiul, den nemlig,
ar de ffulde kunde give For-Hiulene og den hele Vogn
ved deres ©totte Hastighed Sving, eller befordre Bevægel-
sen op ad Bakken; denne Fordeel er ikke uden en Indbild-
ning, som er uden al Grund. Thi Vmkel-Bevarelsen er
störst i For-Hiulene udi samme Tid, og den virkelige Ha-
stighed i For- og Bag - Hiul den samme. Man seer det
samme uden vidtlostig Beviis og strax deraf, at saafremt
frore Bag-Hjul gjorde Bevcegelsen lettere, maatte de kunde
Swres saa store, at omsider en Vogn kunde gaae af sig selv,
ligeledes maatte, om dette var sandt, en Vogn med store
Xx 3 For-