Forelæsninger over Statik og Hydrodynamik
med Maskin-Væsenets Theorier som den anden Deel af Forelæsningerne over Mekaniken. Del 2

Sextende Forelceöntng. 344 da nodvendig fik mest at holde imod, paa hvis Side Vog- - nen vilde ffyde sig. 2) Hiulene maa vare fuldkommen runde. Thi vare de ovale, eller om deres Runding gik i Bolger og Bugter, da var det virkelig for Hestene det samme, som om Veien var ttjevn. 3) Det er af denne Narsag i sirr, at man legger Jern - Ringe omkring Hintene, paa det at Ringen ved at flides ei stal blive ujevU og mindre rund. Veiene, t sirr om de ere snare smallere, snart bredere, lader man dem vcrre bevagelige, faa de kunde ffyde sig lidt bedre inb eller ud over Arlen, til hvilken Ende manei gior denne sidste cylindrisk, men koniff. 5) Man lader ikke gierne Hjulene, t fter ikke For-Hiu- lene, staae ganske parallele med hverandre, men man lader dem mestendeels lobe lidt inb ad'imod hverandre for an, for derved at kunde vende Vognen i en desto mindre Cirkel, hvilket i en Mængde Tilfcrlde er hoist fordeelagtigt. I fær da det Hiul, hvilket i Vendingen bevcrges omkring det an- det, som om sit Center, ved at vende ind ad imod det- te Center, faaer derved en naturlig Direktion til at bestrø ve om det sin Cirkel, da Peripherien altid er huul ind ad imod Centret. 6) Men herved maa nøtwenbig iagttages, at Hiul- Az'lens og Hinlets Center bor vcere et og det samme Punkt, eller i det mindste ikke uden meget lidet adskillig det ene fra det