_____________Om Hydrodynamiken. 381
§. io.
Denne besynderlige Beqvemhed, som de flydende Tings
Dele have, saasnarr de udftaae den mindste Pression, da ar bevæge
ssg de ene uhindret over de andre, synes tildeels at komme af Maaden,
hvorpaa de oplofts, stråledes nemlig, at de alle ere, sira at sige, fuldkom-
men ensdanne, og kunne derfor Uden Forffiel indtage den ene den an-
dens Sted; tvertiinod hvad der (Feer i de faste Legemers i Stsv
oplsste Dele. Imidlertid ligger heri ikke den eneste Aarfag. De
flydende Tings Dele maa nedvendig have i dem selv Kræfter, som
ere dem egentlige, og ved hvilke de ere adffillige fra de faste
Tings Dele.
§- H.
Disse Kræfter kiendes i sær deraf, at de flydende Ting alle De flydende,
uden Forssiel igientage deres forrige Figur, alene at de ikke hin-mindsteDele
dres i Umiddelbar ar røre hinanden, da derimod de faste Tings K^fte^^env
Dele ikke alene ikke give der samme Legeme igien, naar intet hin- Tyngden alene,
drer deres Forening, men henge endog langt fra ikke faaledes sam- ere to Slags"'
mcn wed hverandre, fom de flydende Ting. For ar forstaae dette
desto bedre, behoves alene at tage de Ting i Betragtning, som
under adffillige Omstændigheder kunne være fnarr flydende, snart
safte; Metallerne for Exempel, hvilke man kan ansee som en
^>lags Its. Saa længe de ere flydende, da hvor meget end at
Delene stilles fra hverandre, igienbringe de dog strax det samme
Legeme, alene at inter hindrer deres Forening. Oplofts de derimod
som faste Legemer udi Stsv, ffeer dog, om Delene end nok saa
noie sammenfoies, ingen saadan Forening.
Ccc 3 §, 12.