382 Ferste Forelæsning.
§. 12.
Enkm tt, hvor- Disse Krafter, hvorved de flydende Tings Dele hen-
medDelene hen- -
sesammen. ge sammen, gisre at nogle af dem cre mcer, andre mindre fly-
dende ; i dem alle kiendeö Kræfterne, hvormed de henge sammen af
Draabernes Stsrrelse. Jo mindre Delene henge sammen, desto
lettere bevæges de over hverandre, imidlertid foraarsager denne
Kraft, hvormed Delene henge sammen, nt i samme Forhold,
som den er sterre, finde de Tillg, der ffulle bevæge sig igiennem de
flydende Ting, en stsrre Vanffclighed i at fortsætte deres Bevægelse.
§■ IZ.
Eller de, med Disse Kræfter, hvormed de flydende Tings Dele henge sinn-
Delene soge at men, seer man let, ere adffltnge fra de, som giere dem fly-
stærk^efttt- alle ^ENde / disse sidste bestaae i en Bestræbelse rib Bevægelse, som er
muelige Direk- (iqe stærk efter alle Drive - Linier. En Ting kan ikke tænkes , som
fuldkommen flydende, uden for ft.a vidt, som den tænkes paa den-
ne sidste Maade. Plirede disse Kræfter sig alene efter en Kant eller
Direktion, men ikke efter alle; vare Delene alene bevægelige efter
den Kant, ikke flydende eller lige bevægelige efter alle.
§• 14-
Nam de fiyd-n- Disse Krafter, de nemlig, som giere Tiligene fly-
»SS dende, yttrc sig i de simpel hen flydende Ting, alene om-
kriiig Peripherien, og ikke paa en kmidelig Distance, de
ter alleDirektio- maatte ellers kunde lade sig sammcnrrykke, hvilket doa er al Er5l-
ner lige stærk, c J 1
om de et kunde ring imod. Men formeres disse Kræfter ved en Trykning, da yttre
ftonen^ de sig altid endnu lige stark ester alle Direktioner. Trykningen
maatte