4o6 Tredie Forclcrsning.
Var nu AB en Bund-Flade, hvorpaa Vandet trykte,
da blev TrykniUgen paa samme, som Parallelogrammet
ABCF. Folgellg forholder sig Trykningen paa Siden til
Trykningen paa Bonden = 1:2, om AB er vertikal.
§. 42.
b(l — bx /'ba — bx"X
— x: —-— ~ FG, og Elementet FGK? zr: —-—jdx,
C bo, — bx^.
—a------) X^X' sælgelig Pressionen paa det
, pbx2dx . jbx*
hele Triangel zzzfbxdx — /---------, — Ibx1 —-----------, oa naar
J o a
for -v sættes o ~\ba~ — -jba2 — ^b«
Derimod er Pressionen paa sanune Triangel, betragtet som et
Bunt-Stykke, over hvilket Vandet staaer til den Hsite o — ^ba*,
følgelig forholde sig disse to Trykninger til hverandre — \bo." • ^ba2
zz: 2 : 6 zr i ; 3. Det er: Trianglers Trykning, naar det staaer
vertikal i et Vand, hvis Svcrste stryger dets Grund-Linie, er Tredicde-
len af samme Vands Trykning paa det, near det betragtes som Bund-
Stykke.
Syvende Exempel. Soger man Trykningen paa et S tykke *bdc (Fig. 21.)
alene as den Figur, som ligger under Vandet, da kan man altid arbeide
efter den i det femte Exempel riisie Methode, ved at betragte Vandet-
Kraft af Tyngden, som formeret i Begyndelsen af Trykningen med en
vis bestemt Tyngde over ob, hvilken derfor bliver den samme i alle ho-
rizontale Lav. Denne Tyngde er ellers altid Tyngden af det Vand,
som ligger oven over Bredden ob, eller den orcrste Linie af det Plan,
som man vil untcrsoae.
Saaledes otu (Taf I. Fig. 21.) ABDC er der hcle retvinklede Pa-
rallelogram, der staaer under Vaildet, da behoves alene ar betragte Sa-
gen, som om Vandet, stod over abde, til den Hside co, og i ab en
Tyngde