Forelæsninger over Statik og Hydrodynamik
med Maskin-Væsenets Theorier som den anden Deel af Forelæsningerne over Mekaniken. Del 2

Om Vandets Ligevegt i Nor og Kar. 43 3 §. 7i. Deraf sees atter iglen, hvad vi for have erindret, at nemlig en meget liden Marigde af Vand karr foraar- saZe en ligesaa stor Trykning som den allerstorste. Saa at, om det Ror A (Taf. III. Fig. 9.) var af saa stor Størrelse, som man selv vil, saa stor endog at det kunde rumme et heelt Hav, og det tillige havde felles Aabning med det smalle Ror B, som vi ville satte, kunde fyldes med nogle faa Draaber Vand ; kunde dog den hele Mangde af Vand udi A ei drive det i B hoiere, end det fetø staaer over Horizontal-Linien. §. 72. Man kan bevise dette sidste af den samme Grund-Lar-Der foregaaen-r c . . __ , de kan og bevise- vom, font vt tilforn have bettent oS af udi Statik, og saa- afdetCartesian- ledes bringe begge disse Videnffabck/ der handle om Lige- K^fterm^ig!! vegren, til en Grund-Scetning. Nemlig, at i de Ting,fomvito^ ver holde Ligevegt med hverandre, ere KrcesterUe som Mas i Smuk. fen, eller Materiens Mcengde, multiplicert med Hastighe- den. §.26.Mek.For. Og folgelig Massen i enhver af dem, som Hastigheden i den anden Ting. Saaledes er det klart, at om Vandet i A ogB ffulle faae i Ligevegt sammen, 09 i A under samme Hvide, ab for Er. rummedes rusende Gange saa mangen Materie, som l B ; da om i A Vandet ffulde falde igiennem ab, maatte bcc sllge lusinde Gange hastigere i B, end det faldt i A* ^ctfor Vandets Hastighed i B er ligesaa mange Gange Kkk storre,