Forelæsninger over Statik og Hydrodynamik
med Maskin-Væsenets Theorier som den anden Deel af Forelæsningerne over Mekaniken. Del 2

 432 Kterde Forelæsning. et alene i denne Tilscklde, da de to Ror cre af Ulige Bredde, og ulige inklinerte, ffiont begge retlinede, men endog i alle andre, fom (Taf. IIL Fig 6.) AB CD; hvor Notene cre, pga hvad Maade man vtl, ulige bolede. Van- det altid stuae til lige Holde over Horizomal-Lmten U efter Vand Linien gk Andet Tilfalde. Orn Mellern - Noret er straaellggende. Forste Exempel. Er Mellem-Noret /C derimod (Taf. III. Fig. 7.) ffraaeliggende, og man trekker de horizontale Linier /K og /C; da efterdi i der ffieve Ror tC VanlZ-ers Hoi- de er ~ KC, bliver Trykningen af Vandet i Roret em paa nm faa stor som Trykningen af KC paa »m. Folgelig hcrve disse to Trykninger hverandre op, saa at Verser, om Lige- vegt stal VvTre, ni a a Horden af den flydende Materie over Horizontal - Linien ek endnu vcrre lige stcrrk. Folgelig maa Vandet i gi og ÅK endnU bestandig holde den samme hori- zontale Linie gk Andet Exempcl. Da Mellem-Rerets Længde gior al- deles intet til Sagen, saa folger, at em dette sivste end er plat borte, maa (Taf. IIL Fig. 8.) Trykningen paa <ib dog vare lige stor i begge Rorene, om i dem det Flydende stal holde Ligevegt. Folgelig maa Vandet i cb og Vandet i db eiiDnu have samme Horde over Horizonten. Jeg haver holdt for «enligt, at udfore dette udforligere, erldstiont at dec lader sig strax, eg umiddelbar flutre af §. 66. §.7l.