Forelæsninger over Statik og Hydrodynamik
med Maskin-Væsenets Theorier som den anden Deel af Forelæsningerne over Mekaniken. Del 2

Om Vandets Ligevegt l Nor og Kar. 43* beskafne. Man kan inddele det herhid horende i to Hoved- eller ester dm o-ic , , sammcVand Li- ^lifalde. Den ene, naar Mellem Roret er horizontal; den nie i begge, og «nden f naar det er ffraaeliggende. rtllc Forste Tilfalde. Naar Mellem-Roret er horizontal. Forste Exempel. Ere (Taf. III. Fig. 4.) AB og DC to Ror, begge perpendikiilare paa det horizontale Mellem -Ror BC, og det Lag Vand, som ligger i ef\ tages under Betragt« ning, da er det klart, at om Ligevegt stal vare imellem Van- det i AB og det i DC, num nodvendigTrykningen over samme Grund-Flade e/vare lige stor fra begge Ror; mmnaarGrund- Fladen er de« samme, maa nodvendig (§. 26.2.) for at dette kan ffec, Vandets Horde , fom trykker, t begge Ror være den samme. Fvlgelig maa gB vare =s- åC* Andet Exempel. Er BC horizontal (Taf.III. Fig. 5.), men Rorene AB og DC ei begge, som for, parallele og vertikale, men et af dem, CD nemlig, ffraaeliggende, da veed man af §. 26, at Trykningen af Vandel udi hC dog ikke er storre, enb om Holden var om begge Rorene ere llge hoie. Folgelig er i dette Tilfalde endnu Limen ^D, bvoitii Vandet staaer i begge Ror, honzontal. 2 Almindelighed; da ester det forhen sagte Vandets Trykning aldrig beroer paa sin Mcrngde og paa Karrets kVigur, men alene paa dets Holde i Vertikalen, eller i den Direktion, hvorefter Vandet trykker, (§. 24.). Saa maa ei