Forelæsninger over Statik og Hydrodynamik
med Maskin-Væsenets Theorier som den anden Deel af Forelæsningerne over Mekaniken. Del 2

Øm Vegksiangen t Særdeleshed. 31 «lene Summen as Perpendiklernes Stvrrelser (Taf.II.Fig.4.), dm« Si«Mo. nemlig DC 4- CE. Da on. man a,-kager Hvile-Punktet at vare ttot C og CD+CE=«, Lasten i L=L, Krsf-7'""'^'^ W den efter Behag antagne Perpendikel LO Punkter. — ==* — #, 09Lx=K.(//-x), f*l» er Lx 4- Kx = K# oa x =s —- - y L 4- K* Perpendiklen CD saaledes funden, da findes let af den givne Direktions-Vinkel CBD og den rette Villke! ved D Linien CB, og folgelig Hvile-Punktet C, §. 40. Dersoml dette Tilfalde (Taf.I.Fig.i.ogTaf.II.Fig.2.) Vegistangen er en ret Linie, Direktionerne afkast og Kraft parallele, og den hele Vegtstangs Lcengde = /?, t>a bliver -sDvi.e Alliance frei Sofien den slerde i proportion til Summen af Last og Krast, til Kraften og til den hele Vegtstangs Lcengde. For Cxempel, om Lasten er 70 Pund, Siraften 5 , den hele Vegtstangs Lcrngde 50', da bliver Hvile-Punktets Distance fra Lasten = 31 §» 4T< Man kan af alle disse her anførte Regler giere en Mæng- I hvad Di- de Slutninger udi enkelte Tilfalde, men da enhver let selv seer, Punkter ^aker hvorledes de almindelige Regler kunne anvendes udi særdeles Tilfæl- (rykkende Kræst de, ville vi derved ei opholde 06, for at tale om, bvad Styrke ter, og hvor me- r æx 6 V get at dette <? ' punkter ber have, at der ei af de paa Vegtstangen i Ligevegt Punkt haver æt skallende Tyngder brekkes, udsraae. Til