Forelæsninger over Statik og Hydrodynamik
med Maskin-Væsenets Theorier som den anden Deel af Forelæsningerne over Mekaniken. Del 2

32 Anden Forelæsning. 'j Til den Ende maa agtes (Taf. IL Fig. §.) at om AB er en Vegtstang, over hvilken to Kræfter, som trekker ester AD og BD, staaer i Ligcvegt med en tredie, som holder imod ndi C, da for* holder sig §.69 Mek. For. Kraften i C, der trekker efter Diagonalen CD til den i L- der trekker efter BD, som Perpendiklen AF (kastet ned fra A, hvor den anden Kraft trekker efter AD) til AE* Hvoraf sees, ar fordi AF er Sinus til Vinklen ADB, og ligeledes AE Sinus til Vinklen ADC, da forholder sig den Kraft, som Hvilen Punktet C maa anvende i Direktion af Diagonalen, kil den Kraft i B, som Sinus af begge Kræfternes Direkkions-Vinkel, til Sinus af Vinklen, hvilken den anden af Kræfterne gier med Diagonalen. §. 42. * Deraf folger, 1) At den Kraft, Hvile-Punktet maa anvende, forholder sig til begge Kræfterne t A 03 B som Sinus ADB : Sinus ADC ■4- Sinus CDB. Da derfor, naar Vinklen ADB er stor, Si- nus ADB er altid ulige mindre i Henseende til Sir‘.is ADC 4-Si' nus BDC, end naar Vinklen ADB er liden, som man vecd af Trigonometrien; saa folger, at jo sterre Vinklen er, under hvilken Direktionerne af de i A og B trekkende Kræfter stede sammen, desto mindre trykkes Hvile-Punktet C, jo spitsere derimod at denne Vin- kel bliver, desto stærkere maa det staae imod. 2) Bliver Vinklen ADB= 130°, da fordi Sinus iZv" — o blev i denne Tilfalde Hvile-Punktet C siet intet ttykl af de paa Vegtstangen trykkende Tyngder. Virkelig giorde Kræfterne i denne