Horste Forelæsning.
492
De elastiske Man seer ler af det, pvad vi forhen have sagt om Tyng-
-vdende Tinas . . , , ,
Egenskaber ftr-den, al frden den er en Kraft, hvormed alle de Ting, som ere paa
»ke mng^ omkring Jorden, sege ned imod dens Middelpunkt, saa maa
derfor alle de elastiffe flydende Materier, alle uden Forffiet,
vare runge. Delte er og det, som Erfaring viser. Ikke desto
mindre varede det overmaade længe i Verden, for man vilde troe,
at Luften var tung, man meente, at al Erfaring viiste noget andet.
Man holdt nemlig for, at ligesom der vare af Naturen tun-
ge Ting til, hvilke søgte ned efter imod Jordens Center, vare der
og af Naturen letre Ting til, som bevægede sig fra dette Center og
op efter. Man meente, at dette saaes eienjynlig i de lettere flyden-
de Malerier, saavel som i Luften og Ilden. I Henseende til de
ftrste tog man ikke nok i Agt, hvad i Hydrostatik er bleven beviist,
At de mindre runge Materier stege i andre af en sterre specifik Tyng-
de, fordi de af disse sidste bleve drevne vp efter nled Kræfter, hvilke
varø Forffiellen imellem begges Tyngder.
De Gamles fat- 2lnsiokekeö havde vel lilftaaet Luften en Tyngde, men dette
ffe Maad«, at ,, ‘
forklare Luftens var blevet glemt. I den Sted forklarte man alk det, som af Luf-
Tyngde burde férflaa«, af fil Afskyr, fom man holdt for,
bwrfæV^nd'er^afurfn f°v alle ledige Rum. Delte, meente man, var
stiger i Pumper- Aarsagen, hvorfor Vandet steeg i Rer, af hvilke Luften var trok-
ken ttd. Llf dette Princip forklarte man Pumpernes Natur.
I Felge denne Regel burde Vander i Luft-frie Rer havde
steger til hvad Heide man vilde. For at forstaae dette faa meget
desto